Ikke-stimulerende ADHD-medicin: Muligheder, mekanismer & valg-guide

Ikke-stimulerende midler er alternativer, når stimulerende er ineffektive, kontraindicerede eller forårsager utilstændelige bivirkninger.

FDA-godkendte

1. Atomoksetin (Strattera): Selektiv noradrenalin-genoptagelses-hæmmer (NRI). Oprindelse 4–6 uger. Ingen misbrugspotentiale. BV: GI-gener, træthed, nedsat appetit, sjælden hepatotoxisitet, advarsel om selvmordstanker.
2. Guanfacin XR (Intuniv): α₂A-agonist; præfrontal cortex-modulering. En gang dagligt. BV: sedation, hypotoni, bradykardi, hovedpine.
3. Clonidin XR (Kapvay): α₂A-agonist; lignende guanfacin, kortere halveringstid. BV: sedation, hypotoni, rebound HTN ved brudt afsætning.
4. Viloxazin XR (Qelbree): SNRI; nyere (2021). BV: søvnløshed, irriterbarhed, nedsat appetit, advarsel om selvmordstanker.

Off-label / adjuvante

• Bupropion (Wellbutrin): NDRI; hjælper ADHD + depression; anfallsrisiko ved høje doser.
• TCA'er (desipramin, nortriptylin): Noradrenalin/serotonin; kardial overvågning nødvendig.
• Modafinil/armodafinil: Vågningsfremmende; begrænset ADHD-bevis.

Valgfaktorer

• Komorbiditeter (angst, tics, HTN, stoftmisbrug)
• Bivirkelsesprofil-præference
• Oprindelseshastighed nødvendig
• Forsikring/formularium
• Patient/familie-præference

Stimulerende forbliver førstevalg for effektivitet; ikke-stimulerende er værdifulde alternativer. Kombinationsbehandling nogle gange anvendt.