Omfattende ADHD-vurderingsstrategier: En guide
Mennesker med ADHD har svært ved at lægge mærke til, styre impulser, tage tur, prioritere, følge instruktioner, sidde stille. ENKELT psychologisk, medicinsk eller neurologisk test KAN IKKE bestemme ADHD-tilstedeværelse. I stedet skal læge nå diagnose via kombination af flere vurderingsstrategier. Disse kræver input og dataindsamling fra forældre, lærere og nogle gange uafhængig observatør.
Rating-skalaer og checklister
Klinikere giver forældre og lærere rating-skala eller checklist til at spore forekomst, hyppighed og indflydelse af ADHD-typisk adfærd. Klinikere bruger data til at diagnosticere eller afvise diagnose. To populære skalaer: Vanderbilt Scale og Conner's Scale. Udover diagnose hjælper skalaer med at bestemme ADHD-undertype: prædominant uopmærksom, prædominant hyperaktiv/impulsiv, kombineret. Klinikere bruger info også til at udvikle behandlingsplan.
Interviews
Eksperter anbefaler, at læger interview forældre og lærer(e) af mistænkt ADHD-barn (Journal of Clinical and Child Adolescent Psychology). Interviews er god supplement til rating-skalaer – giver kliniker detaljer og nyancer, der tabes i checkliste. Læger kan også gennemse prøve af barnets skolearbejde. Spørgsmål om barnets tilgang/reaktion på skoleopgaver, husarbejde, andre opgaver kan være relevante.
Observationer
Nogle gange får klinikere uafhængig observatør til at vurdere adfærd hos mistænkt ADHD-barn. Observatør noter: tid på opgave, forstyrrelse, taler ud af tur. Observationer kan ske i kunstigt (klinisk) eller naturligt miljø (klasse, legeplads, hjem). Info fra upartisk observatør kan give yderligere ledtråde til tilstand eller indsigt i, hvordan man bedst hjælper barnet.
DSM-IV Kriterier
Klinikere bruger data fra diverse kilder (forældre, lærere, interviews, observationer) til at vurdere, om barn opfylder ADHD-kriterier i DSM-IV. Udover DSM-IV kriterier skal barnet vise symptomer i MERE END ÉT miljø (fx skole OG hjem, ikke kun skole). Symptomer skal også signifikant forringe barnets sociale eller akademiske præstation, og forekomme i højere grad end hos jævnaldrende. Det der tæller som ADHD-adfærd hos 9-årig kan være helt normalt for 4-årig.
ADHD
- ADHD og Skolepræstation: Indvirkning, Mekanismer og Skolebaserede Støtte
- Narcissistisk personlighedsforstyrrelse: Kerne-træk og klinisk præsentation
- Ikke-stimulerende ADHD-medicin: Muligheder, mekanismer & valg-guide
- Forståelse og behandling af ADHD hos børn: Muligheder og support
- Forståelse og håndtering af ADHD hos voksne: Symptomer og strategier
- Hyperaktivitet: Diagnostik, symptomer og forekomst
- ADHD-behandling: Naturlige kosttilskud vs. medicin – hvad er bedst?
