Øre-anatomi og fysiologi: Ydre, mellemre og indre øres funktion

Øret (auditivt-vestibulært system) omdanner mekaniske lydbølger til nervøse signaler og opretholder balance. Tre anatomiske afdelinger:

1. Ydre øre (Eksternt øre)

• Øremusling (Auriklen): Brusk-trigter; samler og leder lyd; spektral filtrering hjælper lokalisering.
• Ydre hørekanaal (EAC): ~2,5 cm S-formet rør; resonerer ~2–4 kHz (talefrekvenser); ørevoks beskytter huden.
• Trommehinde (TM): Grænse til mellemøren; vibrerer som svar på lydtryk.

2. Mellemøre (Tympanisk hulrum)

• Knoglekæde: Malleus → Incus → Stapes (mindste knogle). Hævelvirken + arealforhold (TM:stapes-fodplade ≈ 17:1) giver ~25–30 dB impedansmatching (luft → perilymfe).
• Muskler: M. tensor tympani (dæmper høje lyde), m. stapedius (akustisk reflex, beskytter snailhuset).
• Eustachisk rør: Ventilerer mellemøret til nasopharynx; udjævner tryk; drænerer sekretter.
• Mukøs overtræk: Respiratorisk epitel; kilde til mellemøre-udflod (otitis media).

3. Indre øre (Knogle- og membranøst labyrinth)

• Snailhuset (Cochlea): Spirale (2,5 vindinger); scala vestibuli/media/tympani. Cortis organ: indre hår-celler (afferent transduktion), ydre hår-celler (cochleær forstærker, frekvensselektivitet). Tonotopisk kort: base = høj frekvens, spids = lav frekvens.
• Vestibulært system: Buekanaler (vinkelacceleration), utriculus/sacculus (lineær acceleration/tyngdekraft). Hår-celler + otoconier → balance, VOR, holdning.
• Neurotransmission: CN VIII (cochleær + vestibulær division) → hjerne stamme kerner → auditiv bark / vestibulære kerner.

Klinisk relevans

Konduktiv høretab = ydre/mellemøre patologi (ørevoks, OM, otosklerose). Sensorineuralt = indre øre/CN VIII (støj, presbyakusi, Meniere). Blandet = begge. Vestibulær dysfunktion → svimmelhed, nystagmus, ubalance.