Hjernabaseret læring: Udfordringer, forskning og implementering

Forskning

Hjernabaseret læring er populært i K-12 undervisning. Mange kurser og programmer på markedet henvender sig til lærere. Men det kan være svært at implementere, og spørgsmål om effektivitet forbliver.

• Mange studier viser neurologiske koncepter (forskelligt læring i forskellige hjernearealer). Men studier, der beviser hjernabaseret læring i klasserummet, er sjældne. Lærere bør være forsigtige med at antage, at neurologisk forskning kan overføres direkte til undervisning.

Hjernabaserede læringsprogrammer

• Mange supplerende programmer bygger på ideer om hjernabaseret læring (ofte kaldet Neuro-Linguistisk Programmering/NLP). Sælgere tjener penge på dem. Men der mangler replikerede studier, der understøtter effektiviteten af de fleste programmer.

Omkostninger

• Hvis skoleledelse og lærere køber ideen, købes programmer og evalueringsværktøjer. De er dyre og kan udgøre stor del af skolens budget.

Praktikabilitet

• Lærere bruger ofte tests til at måle styrker/svagheder og anvender så hjernabaserede teknikker. Udfordring: hvordan holder man styr på hver elevs behov og implementerer forskellige teknikker, når en teknikhjælper nogle elever men ikke andre?

Forkerte forestillinger

• Lærere kan stole på populære "fakta" om hjernabaseret læring, der er misconceptions. F.eks. idéen om, at flere hjerne-synapser betyder mere intelligens. John T. Bruer (James S. McDonnell Foundation) påpeger: "Unge voksne bliver ikke mindre intelligente eller mindre i stand til at lære, når de starter med at miste synapser." Flere antagelser holder ikke videnskabelig skrutinering.

Konklusion

• "Kognitive og pædagogiske studer er de bedste kilder for lærere, der vil forbedre elevers kognitive og pædagogiske resultater," siger kognitiv psykolog Daniel T. Willingham. Det antyder, at lærere bør stole på konkret forskning frem for teorier om hjernabaseret uddannelse ved kurrikulumudvikling.