Pepsin og pH: Hvorfor mavesyren er afgørende for proteindøjningen

Pepsin: Mavens proteolytiske enzym

Pepsin er en aspartisk protease, der udskilles som inaktiv pepsinogen fra maveslemhindens hovedceller. Aktivering kræver lavt pH.

pH-aktivitetsforhold

• Optimalt pH: 1,5–2,0 – typisk fastende mave-pH.
• Aktiviteten falder skarpt over pH 3,0.
• Irreversibelt denatureret over pH 6,0.

Mekanisme: Lavt pH inducerer konformationel ændring i pepsinogen, der afslører det aktive sted. Autokatalytisk knækning giver aktiv pepsin. Enzymets katalytiske aspartater kræver protonering for nucleofil angreb på peptidbindinger.

Fysiologisk betydning

1. Kompartimentalisering: Pepsin virker kun i maven. Når kymen kommer i tolvfingertarmen, hæver pankreasbikarbonat pH til >6, hvilket øjeblikkeligt inaktiverer pepsin – og beskytter tarmslemhinden.
2. Initiering af proteindøjning: Pepsin knækker indre peptidbindinger og producerer store peptider til yderligere nedbrydning af pankreasproteaser (trypsin, chymotrypsin) og børstebordspeptidaser.
3. Feedbackregulation: Protein i maven → gastrin → HCl + pepsinogen-sekretion. Syre hæmmer gastrin (negativ feedback).

Kliniske korrelationer

• PPI/H2-blokkere: Hæver mave-pH → reducerer pepsinaktivitet → påvirker proteindøjning, øger risiko for fødevarallergener, bakteriel overvækst (SIBO), tarminfektioner.
• Laryngofaryngealt reflux (LPR): Pepsin påvist i laryngealt væv (via PepTest) – bevis for gasformigt reflux; pepsin forbliver stabilt op til pH 6–7 og kan reaktiveres af syre.
• Maveatrofi / perniciøs anæmi: Tab af hoved-/parietalceller → lavt pepsin/HCl → malabsorption (B12, jern).

Eksperimentel demonstration

Klassisk laboratorieøvelse: Inkuber albumin/æggehvide med pepsin ved pH 1,5, 3, 5, 7. Kun pH 1,5 viser hurtig flydning. Tilførsel af antacid stopper døjningen.