Realpolitik: Politisk teori fokuseret på magt & pragmatisme

Realpolitik (tysk: "real politik") er en politisk tilgang, der prioriterer praktiske magtovervejelser over moraliske, ideologiske eller etiske principper.

Kerneprincipper

• Statens overlevelse og national interesse er afgørende.
• Internationale relationer er anarchiske; ingen overordnet autoritet.
• Magt (militær, økonomisk, diplomatisk) bestemmer resultater.
• Fleksibilitet: alliancer og politik skifter efter omstændigheder.
• Moraliske begrænsninger er sekundære eller instrumentelle.

Historisk oprindelse

• Term præget af Ludwig von Rochau (1853).
• Praktikere: Bismarck (tysk enhed), Metternich, Richelieu, Kissinger, Nixon (détente).
• Intellektuelle rødder: Machiavelli (Fyrsten), Hobbes, Thukydides (Melisk dialog).

Kontrast til idealisme

Idealisme (wilsonianisme, liberalt institutionalisme) betoner demokrati, menneskerettigheder, international lov, kollektiv sikkerhed. Realister argumenterer for, at disse ofte er uudværlige eller hykleriske uden magt bagved.

Modern syntese

Mest effektiv statskunst blander realistisk magtanalyse med liberale værdier (f.eks. "realistisk liberalisme"). Ren realisme risikerer amoralitet; ren idealisme risikerer uvirksomhed.