Hvordan behandler man øreinfektioner hos en 1-årig?
1. Diagnose:
- Lægen vil undersøge barnets øre ved hjælp af et otoskop (et medicinsk instrument) for at se efter tegn på infektion.
- Yderligere tests, såsom tympanometri eller audiometri, kan udføres for at vurdere trommehindens mobilitet og hørelse.
2. Antibiotika:
- Antibiotika ordineres almindeligvis til behandling af bakterielle øreinfektioner.
- Følg lægens anvisninger, herunder dosering, hyppighed og varighed, og fuldfør antibiotikakuren, selvom symptomerne forbedres.
- Almindelige antibiotika, der bruges til øreinfektioner, omfatter amoxicillin, amoxicillin-clavulanat (Augmentin) eller erythromycin.
3. Smertebehandling:
- Ikke-receptpligtige smertestillende midler såsom acetaminophen (Tylenol) eller ibuprofen (Advil eller Motrin) kan hjælpe med at reducere feber og smerter.
- Følg anbefalede doseringsinstruktioner baseret på dit barns alder og vægt.
4. Andre foranstaltninger:
- Tilskynd til hvile og tilstrækkelig søvn.
- Løft barnets hoved med ekstra puder under søvn for at fremme dræning.
- Giv rigeligt med væske.
- Varme kompresser kan give komfort.
- Undgå at udsætte barnet for passiv rygning eller andre irriterende stoffer.
5. Opfølgningspleje:
- Opfølgningsbesøg hos lægen er afgørende for at vurdere infektionens fremskridt og overvåge eventuelle komplikationer.
- Hvis øreinfektionen ikke forbedres eller forværres, kan yderligere udredning og behandling være nødvendig.
Her er nogle yderligere tips til håndtering af øreinfektioner hos små børn:
- Forebyg øreinfektioner ved at praktisere god hygiejne, vaske hænder ofte og undgå udsættelse for røg og andre irriterende stoffer.
- Amning kan om muligt være med til at sænke risikoen for øreinfektioner.
- Brug af tænder og sutte kan øge sandsynligheden for øreinfektioner, så overvåg også disse faktorer.
Hvornår skal du søge akuthjælp:
- Søg omgående lægehjælp, hvis dit barn oplever nogle af følgende symptomer:
- Alvorlig smerte, der ikke reagerer på smertestillende midler.
- Høj feber over 39°C (102,2°F), der ikke reagerer på medicin.
- Besvær med at høre eller ændringer i hørelsen.
- Alvorlig bøvl og utrøstelig gråd.
- Tykt, ildelugtende udflåd fra øret.
- Besvær med at gå eller holde balancen.
Ear gennemlysning