Probiotika: Faktiske fordele vs. marketing – en videnskabsbaseret guide

Menneskekroppens bakterieunivers

Det menneskelige legeme indeholder ca. 10 gange så mange bakterieceller som humane celler. De fleste er enten harmløse eller holdes i skak, men omkring en tredjedel er gavnlige – ofte kaldet "venlige bakterier". Begrebet "probiotika" dækker over levende organismer, der naturligt findes i tarmen og genindføres (typisk via munden) for at øge andelen af gavnlige bakterier. Visse produkter, især yoghurt, markedsføres som fremmende fordøjelsen ved at tilføre probiotika.

Modsigelser i markedet

Da probiotikaforskningen stadig er ung, har markedsføringspåstande fra kosttilskudsproducenter langt overgået den hast, hvormed produkterne testes. Forbrugerne kan opleve informationen som forvirrende. Et eksempel: En ekspert påstår, at mavesyre dræber 99,9 % af lactobacillus og bifidobakterier (probiotika i yoghurt). En anden siger, at netop disse stamme overlever maven. En UCSF-undersøgelse viser endda, at probiotika ikke engang behøver at være levende for at have en effekt, da de har en immunstimulerende rolle (ligesom dode viruser i vacciner).

Et andet eksempel: En ekspert argumenterer for, at probiotika har brug for et beskyttende overtræk før indtag. En anden hævder, at det kunne dræbe bakterierne, mens en tredje siger, at intet overtræk er nødvendigt. "Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle forbrugerne, hvordan de skal sortere i det," siger Mary Ellen Sanders, direktør for International Scientific Association for Probiotics and Prebiotics, ifølge Los Angeles Times.

Hvad videnskaben siger

National Center for Complementary and Alternative Medicine (NCCAM) afholdte et kolloquium i november 2005. Resultaterne var blandede. Største understøttelse for probiotikers effekt fandtes ved behandling af diaré – især hvis den er forårsaget af rotavirus, den hyppigste årsag til spæddiaré.

Andre lovende anvendelser

Symposiumet fandt også, at probiotika kan forebygge og behandle urinvejsinfektioner. De ser ud til at reducere recidiver af blærecancer og give effektiv behandling af irriteret tarm syndrom (IBS), en af de mest almindelige anvendelser. Beviser tyder på, at probiotika kan forkorte en tarminfektion forårsaget af bakterien Clostridium difficile, samt forebygge og behandle pouchitis (en tilstand, der kan opstå efter operation med fjernelse af tyktarmen) og atopisk dermatitis (eksem) hos børn.

Plads til forbedring

Panelet konkluderede dog, at trods lovende beviser i visse områder, var fordelene af probiotika typisk moderate. De noterede også, at meget af den opfattede succes skyldtes en stærk placeboeffekt. Flere huller i forskningen blev identificeret som mål for fremtidige studier, f.eks. de molekyulære processer, hvorved probiotika virker. Derudover blev behovet for større, bedre kontrollerede studier understreget. Endelig skal passende doser fastlægges, der overlever mavesyre uden at være giftige, samt doseringsschemaer, der tager højde for interaktion med mad og fordelene af en tom mave.

Irriteret tarm syndrom (IBS)

IBS har mange årsager, men et fælles træk er, at maden ikke fuldstændigt fordøjes, hvilket giver gasproducerende bakterier i tarmen mere føde. Mens tilførsel af gavnlige bakterier kan hjælpe med at fordrive de skadelige, kan en mere effektiv løsning være at sikre korrekt fordøjelse. Det inkluderer at fjerne fødevarer, man er allergisk overfor, og at kombinere fødevarer fordøjet ved bestemte pH-værdier. For eksempel bør kød og fibrige grøntsager ikke spises sammen med styrkelseholdige grøntsager og korn, og frugt bør spises separat. Vand bør primært indtages mellem måltider for at undgå at fordunne mavesyren. Nogle gange leverer utilstrækkeligt testede produkter et utilstrækkeligt erstatning for gode vaner.