Indigo: Den distincte spektrale farve mellem blå og violet

Indigo er en spektral farve med en bølgelængde på ca. 420–450 nanometer, placeret mellem blå (~450–495 nm) og violet (~380–420 nm) på det synlige spektrum. Det er ikke en blanding af to farver, men en unik nuance, der opfattes, når lys i det smalle bånd stimulerer øjets kort-bølgelængde (S) kegler med minimal aktivering af medium (M) eller lange (L) kegler.

Historisk kontekst

• Isaac Newton inkluderede indigo som den sjette af syv farver i sit spektrum (ROYGBIV) for at stemme overens med de syv noder på den musikalske skala og de syv ugedage.
• Mange moderne farvevidenskabsmænd betragter indigo som en underdeling af blå-violet snarere end en distinkt grundlæggende farvebetegnelse.

Pigment vs. Lys

• Indigo-farvestoft (historisk fra Indigofera tinctoria) er et dybt blåt pigment; dets kemiske struktur absorberer bredt i orange-røde området.
• Spektral indigo er den rene bølgelængde; vanskelig at reproducere præcist på standard skærme (ud af gamut for sRGB).

I digitalt design refererer "indigo" typisk til et dybt blåt med en violet bias (f.eks. hex #4B0082), ikke den sande spektrale farve.