Perineogram: Historisk radiografisk undersøgelse af mandens perineum

Definition

perineogram (synonym: pelvirectal gram) er en radiografisk undersøgelse af mandens perineum ved brug af et kontrastmiddel. Det blev historisk anvendt til at visualisere anatomi og patologi i perinealregionen, især rektum, analkanal og omgivende væv.

Procedure

  1. Et radiopakt kontrastmiddel (fx barium-pasta eller vandopløseligt jodholdigt kontrast) indføres i rektum eller perineale fistler/sinuser.
  2. Fluoroskopiske eller statiske røntgenbilleder optages i flere projektioner (AP, lateral, skrå).
  3. Kontrasten konturerer rektum-lumen, analsfinkterkomplekset og eventuelle anormale gange.

Kliniske indikationer (Historisk)

  • Diagnose af perineale fistler (fx rektouretrale, rektovesikale, rektokutane)
  • Vurdering af rektale fistler ved Crohns sygdom, post-kirurgiske komplikationer eller traumer
  • Vurdering af sfinkter-anatomi ved inkontinens eller medfødte anomali
  • Preoperativ kortlægning til kompleks fistel-reparation

Moderne erstatninger

Perineografi er i stor grad erstattet af:

  • MRI bækken med fistel-protokol – overlegen bløtvævs-kontrast, ingen stråling, multiplanær
  • Endoanalt ultralyd – højopløsende sfinkter-billeddiagnostik
  • CT fistulografi – hurtigere, god til akutte indstillinger
  • Undersøgelse under anestesi (EUA) – forbliver den kliniske gulstandard

Nuværende status

Perineogrammet er nu sjældent udført, primært af historisk interesse eller brugt i ressource-begrænsede indstillinger uden adgang til MRI/ultralyd. Dens principper lever dog videre i moderne kontrastforstærkede tværsnits-billeddiagnostik af bækkenbunden.

Alexander-teknik