Hvilken angstmedicin er bedst for dig? En guide til valg
Der findes ikke én "bedste" angstmedicin – valget afhænger af din specifikke diagnose. Diskutér altid med din terapeut/læge før valg.
Antidepressiva (førstevalg ved langvarig behandling)
- Virker ved at rette kemiske ubalancer
- Mindre afhængighedsrisiko end benzodiazepiner
- Ulempe: 2–3 uger før fuld effekt – hjælper ikke akut
- Almindelige: Fluoxetin (Prozac), Sertralin (Zoloft), Escitalopram (Cipralex), Venlafaxin (Effexor)
- Bivirkninger (NIMH): Hovedpine, kvalme (første dage), døsighed, følelsesløshed, seksuelle problemer
Benzodiazepiner (akut/hurtig lindring)
- Virker indenfor 30 minutter – ideelt til panikanfald/alvorlig akut angst
- Ulempe: Høj afhængighedsrisiko, tolerance, svær afsætning
- Læger undgår langvarig brug – foretrækker antidepressiva
- Almindelige: Clonazepam (Klonopin), Diazepam (Valium), Alprazolam (Xanax)
- Bivirkninger: Maveforstøvelse, sløret syn, hovedpine
Buspiron (BuSpar) – en nyere mulighed
- ~2 uger til fuld effekt (som antidepressiva)
- Fordele (HelpGuide.org): Mindre afhængighed, ingen hukommelses/koordinationspåvirkning, mindre døsighed
- Bruges til Generaliseret Angstlidelse (GAD)
Beta-blokkere
Behandler fysiologiske symptomer (hurtigt hjerterytme, rysten) – fx ved præstationsangst. Behandler ikke de kognitive/følelsesmæssige aspekter.
Decisionshjælp
| Situation | Typisk førstevalg |
|---|---|
| GAD, social angst, panik (langvarig) | SSRI / SNRI |
| Akut panik / alvorlig akut angst | Benzodiazepin (kortvarigt) |
| GAD + ønske om færre bivirkninger | Buspiron |
| Præstationsangst (fysiske symptomer) | Beta-blokker (prn) |