Ekstrapyramidale bivirkninger af antipsykotika: Dystoni, parkinsonisme, akathisi, tardiv dyskinesi

Antipsykotika (neuroleptika) forskrives til skizofreni mv. Vigtigt at kende ekstrapyramidale bivirkninger (motoriske symptomer: tremor, sløret tale, paranoia). Ekstrapyramidale system = nerver/muskler uden for pyramidebanen (frivillige bevægelser).

Akte dystonier

Abnorm muskelkontraktion → ufrivillige stillinger/gentagne bevægelser. Kan opstå efter ÉN dosis, især ved »høj styrke« antipsykotika. Typer:
• Okulogyral krisø: øjenkugler spænder/låser (minutter–timer).
• Trismus (låst kæbe): kæbemuskler trækker sig.
• Torticollis: skråt hoved (nakkemuskler).
• Opisthotonus: hele kroppen bøjer sig baglæns (ryg/ben/hoved).

Parkinsonisme

Muskelstivhed, hvile-tremor, nedsat bevægelse, holdningsustabilitet. Ligner Parkinson-sygdom, men medikamentårsaget. Behandling: nedsæt dosis, skift medicin, tilføj antikolinerge. Forsvinder typisk uger–måneder efter afstedelse.

Akathisi

Rastløshed, utilbøjelighed til at sidde stille. Frivillige bevægelser: skifte position, krydse ben, gå tur/retur. Først set ved Parkinson, nu hyppigst ved antipsykotika. Behandling som parkinsonisme.

Tardiv dyskinesi (mest alvorlig)

OFTE UREVERSIBEL ved afstedelse. Stærk sammenhæng: daglig dosis, behandlingsvarighed, kumulativ dosis. Symptomer kan debutere efter få måneder. Ansigtsmuskler: ufrivilligt blunk, øjenbryn-bevægelser, grimacer. Stamme/lemmer: korea (hurtige, dansende bevægelser), bækken-spasmer. Ingen behandling – forebyggelse afgørende.