Diagnose af depression: Kriterier, processer og begrænsninger

Hvordan stilles diagnosen depression?

Diagnose betyder at identificere lidelsestype og -årsag. I medicin baseres diagnoser på tre informationskilder: sygehistorie (patientens beretning), fysisk undersøgelse (inkl. lab/radiologi) og klinikeren observation.

Depression diagnosticeres primært på sygehistorie

Der findes typisk ingen objektive fysiske tegn eller labormærkere til depression. Diagnosen stilles på baggrund af:

• Patientens egen rapportering af symptomer
• Klinikerens observation under konsultation
• Ved børn/unge: oplysninger fra forældre og lærere
• Fysisk undersøgelse/lab: Primært for at udelukke somatiske årsager (skjoldbruskkirtel, anæmi, vitaminmangel, neurologisk sygdom).

Hvorfor ingen blodprøve til depression?

Hjernen er ekstremt kompleks. Vi forstår endnu ikke neurobiologien tilstrækkeligt til at definere depression patologisk. Derfor bygger diagnosen på symptomkriterier frem for biologiske markører.

Diagnostiske kriterier (DSM-5)

Defineret i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5. udgave (Amerikansk Psykiatrisk Forening). For Major Depressive Disorder (MDD) kræves:

• Symptomer næsten hver dag i minimum 2 uger
• Minimum 5 af 9 symptomer, hvoraf mindst 1 er: (1) Deprimeret humør ELLER (2) Anhedoni (tab af glæde/interesse)
• Symptomer giver klinisk signifikant lidelse/funktionsnedsættelse
• Ikke forårsaget af stoffer/medicin/somatisk sygdom
• Ikke bedre forklaret af anden psykiatrisk lidelse
• Ingen tidligere manisk/hypomanisk episode (ellers bipolar)

De 9 DSM-5 symptomer

Humør: 1) Deprimeret humør, 2) Anhedoni
Fysiske: 3) Vægt-/appetitændring, 4) Søvnforstyrrelse, 5) Psykomotorisk agitation/retardation, 6) Træthed/energitab
Kognitive: 7) Værdiløsheds-/skyldfølelser, 8) Koncentrationsvanskeligheder/ubestemmelighed, 9) Døds-/selvmordstanker

Begrænsninger af DSM-systemet

• Ikke baseret på biologisk patologi
• Samme symptomer kan have forskellige underliggende årsager (heterogenitet)
• Forskellige årsager kan kræve forskellige behandlinger – derfor prøves ofte flere mediciner
• Kulturelle forskelle i symptomudtryk kan oversees

Differentiering: Andre årsager til depressive symptomer

Før depression diagnosticeres, skal læge udelukke:

• Somatiske sygdomme: Crohns, diabetes, fibromyalgi, hjertesygdom, hypotyreose, leversygdom, MS, reumatisk ledsygdom, apopleksi, traumatisk hjerneskade
• Mediciner: Kortikosteroider, beta-blokkere, hormonelle præparater, narkotika m.fl.
• Stofmisbrug: Alkohol, opioider, stimulanter, cannabis
• Andre psykiatriske lidelser: Bipolar, skizofreni, angstlidelser, personlighedsforstyrrelser

Konklusion

Diagnose af depression er en klinisk vurdering baseret på symptomer, varighed og funktionsnedsættelse – efter udelukning af andre årsager. En grundig evaluering af en kvalificeret fagperson er nødvendig.