Ungdomsrygning: Nøglefakta, helbredsrisici og forebyggelsesstrategier

At blive ryger

I 2009 rapporterede National Survey on Drug Use and Health, at over 2,8 millioner amerikanske unge under 18 år var aktuelle rygere.
Mere end en tredjedel af børn, der prøver en cigaret én gang, bliver faste rygere før 18 år.
Ca. 20 % af gymnasieelever er faste rygere ved afgangseksamen.
Hvert år går ca. 400.000 unge over til at blive faste rygere.

Unge rygere har en hvilepuls, der er 2-3 slag i minuttet højere end ikke-rygere.
Unge voksne rygere kan opleve for langsom lungfunktionsvækst og luftvejsobstruktion, der fører til åndedrætsbesvær.
De, der begynder at ryge i 9. klasse, er dobbelt så benægtet at hoste blodblandet slem op i 3. g.
Endog et par år med ryging i ungdomsalder kan resultere i tab af lugtesans og høreproblemer.

Tidlig rygedebud øger risikoen for højt blodtryk, hjertesygdomme, hals- og lungekræft og kroniske lungesygdomme dramatisk.
Langsigtede rygere lider ofte af nedsat lugte- og høresans, synsproblemer, forsvaret immunfunktion, tandhuller og tandkødssygdom.
Ryging kan udløse præ-kancerøse genmutationer, der højer sandsynligheden for fremtidige maligniteter.
Rygere er ti gange mere benægtet at udvikle alkoholisme end ikke-rygere.
De oplever også en højere modtagelighed for influensa og alvorligere influensasymptomer.

Børn bruger ca. en tredjedel af deres vågne timer i skolen; lærere kan spille en afgørende rolle i at reducere rygeindflydelse.
CDC anbefaler at forbudte ryging på skolearealer og ved skolearrangementer.
Skoler bør implementere omfattende afvænningsprogrammer for elever og personale.
Læreruddannelse i forebyggende rygeundervisning kan gøre elever i stand til at modstå gruppres.

Rygning og tobak