Svovlbrint (H₂S): Egenskaber, farer og kilder

Svovlbrint (H₂S) er en farveløs, giftig og brandfarlig gas med karakteristisk lugt af rådne æg. Meget giftig: 1 del gas i 1000 dele luft kan være dødelig. Dannes ved bakteriel nedbrydning af organisk stof og affald fra mennesker/dyr uden ilt (anaerobt). Findes naturligt i naturgas, råolie, varme kilder, vulkangaser, nogle grundvandsboringer.

Laboratoriefremstilling

• Standard: Reaktion mellem flydende HCl/H₂SO₄ og jern(II)sulfid i Kipp-apparat. Gas vaskes med vand, samles over varmt vand. Rentefuld (forurenet med H₂).
• Ren gas: Varm konsentreret HCl på antimon(III)sulfid (stibnit).
• Syntetisk: Svovldamp + H₂ over fint fordelt nickel ved 450 °C.
• Renhed: Afkøling med fast CO₂ (tørris) til flydende, herefter destillation.

Fysiske egenskaber

• Slet vandopløselig, men meget opløselig i karbondisulfid (CS₂).
• Ligner vand strukturelt, men lavere elektronegativitet → mindre polar.
• Lavere smelte-/kogepunkt end vand pga. svagere intermolekulære kræfter.

Kemiske egenskaber

• I vandig løsning: Svag dibasisk syre (svovlbrintsyre).
• Reagerer med baser → sulfider/hydrosulfider.
• Brandfarlig: I iltoverskud → SO₂ + H₂O. Ved iltmangel → S + H₂O.
• Godt reduceringsmiddel (nemt spaltet til H₂ + S). Oxideres til S, H₂SO₃ eller H₂SO₄.

Analytisk detektion

• Lugt (rådne æg).
• Blyacetat-papir → sort.
• Natriumnitroprussid-løsning (alkalisk) → violet.
• Titrering med standard jod-løsning i vandig løsning.

Anvendelse

• Hovedråstof til svovlfremstilling (vigtigt industrielt).
• Kvalitativ analyse af metalioner i >100 år.