Økonomiske faktorer indflydelse på sundhedsresultater

Ifølge Wisconsin Public Health Association er adgang til sundhedsvæsen vigtig for generel sundhed. Men argumenteres for, at selv med ligelig adgang ville lavindkomstfamilier, etnografiske grupper og lavt uddannede have lavere sundhed og lavere gennemsnitsalder ved død.

Økonomisk status

Miljøfaktorer omkring lavindkomster ses af myndigheder (f.eks. Cyngor Gwynedd Council) som vigtige for sundhed. Da sundhedsvæsen skifter fra institutioner til hjem, bliver hjemmets miljø vigtigt. Robert Johnson Foundation: uddannelse/akademisk niveau = vigtigst for social status i USA; barndomsforhold påvirker voksen-sundhed markant. NIOSH: ~750.000 arbejdsevne i USA uden sundhedsforsikring 2003–2004 (stigning).

Miljø

Cyngor Gwynedd Council: miljø vigtigt for sundhed. Økonomiske faktorer → manglende effektiv offentlig transport → savede lægebesøg, jobmuligheder, sociale aktiviteter for lavindkomster. Trafik: høj hastighed → børneskader (højere hastighed = værre skader). Høj trafik-tæthed → luftkvalitetsproblemer (partikler forværrer astma).

Indkomst

Public Health Agency of Canada: pengeproblemer → negativ sundhedseffekt. Stres fra økonomi → højt blodtryk, immun-/kredsløbsproblemer. Lav indkomst → lavere sundhedsuddannelse, mindre socialt netværk, isolering → sundhedsskadelig adfærd (rygning, dårlig kost, mere alkohol).

Politisk implikation: Sundhedspolitik skal adressere sociale determinanter (bolig, uddannelse, indkomst, miljø) – ikke kun sundhedsvæsen. "Health in All Policies"-tilgang anbefales af WHO.