Affaldshåndtering i USA: Regulering og udfordringer

Deponeringspladser (landfills)

Indbyggere nær deponeringspladser og miljøorganisationer modsætter sig dem på grund af alvorlige problemer. Deponeringspladser opdeles i fire kategorier (sanitaire, kommunale, bygge-/rivningsaffald, industrielt affald), men det letter ikke offentlig modstand. Alle deponeringspladser producerer giftige kemikalier og store mængder metangas. De har høje koncentrationer af skadedyr og røvdyr; regnvand fører forurenet jord til lokale vandløb; vinden spredder affald og lugt; og meget affald er ikke nedbrydeligt. På grund af modstand oprettes få nye deponeringspladser, og ejere trykkes til at implementere sikrere metoder.

Akvamiljømæssige problemer

Udledning af giftigt og industrielt affald i hav og vandløb påvirker akvatiske økosystemer. Hav, floder og bække bruges til at deponere slam, olie, kemikalier, nukleært affald, plastik og andre farlige, ikke-nedbrydelige affaldsarter. Praksis dræber dyr i og omkring vandet og skaber folkesundhedsrisici for mennesker, der spiser havliv. Anklager mod affaldsvirksomheder (f.eks. Allan's Waste Water Service Inc. 2011, Occidental Petroleum, Unocal, Texaco-Chevron) viser, at udledning i vandløb er inacceptabel.

Forbrændingsbekymringer

Forbrænding af biomedicinsk, flydende og gasformigt affald frigiver farlige forureninger som dioxiner og bly. Greenpeace arbejder for at lukke forbrændingsanlæg pga. kræftfremkaldende dioxin; en 84-siders rapport konkluderer, at ingen forbrændingsanlæg er sikre. Virksomheder, der forbrænder medicinsk affald, står under pres for at finde alternativer. Forbrænding af husholdningsaffald bidrager til lungesygdomme og skaber giftig aske.

Nukleært og radioaktivt affald

Sikker disponering af nukleært affald er en central debbat. Anlæg opbevarer ofte affald i glemte depoter. Nøgleudfordringer: omkostninger, sundhedsrisici, rensningstid. US Department of Energy estimerer 75 år og $300 milliarder til korrekt disponering af akkumuleret affald.