|  | Sundhed og Sygdom >  | Kræft | Mavekræft

Maven: Anatomi, funktioner og rolle i fordøjelsen

Maven er et J-formet muskulært organ i det øvre venstre abdomen. Den forbinder øsofagus med duodenum og udfører mekanisk og kemisk fordøjelse.

Anatomiske regioner

  • Cardia: Omgiver øsofagus-åbningen.
  • Fundus: Øvre kuppel; gas-samling.
  • Corpus (Krop): Hovedmestrige centrale region.
  • Antrum: Distal, smal; stærk peristaltik.
  • Pylorus: Sfinkter, der kontrollerer tømning til duodenum.

Vigtige funktioner

  1. Lagring: Rummer 1,5 L (udvidelig); tillader intermittent spise.
  2. Mekanisk fordøjelse: Peristaltiske bølger (3/min) blander og maler mad til kym.
  3. Kemisk fordøjelse:
    • Mavevæske (2–3 L/dag): HCl (pH 1,5–3,5), pepsinogen → pepsin (proteinfordøjelse), intrinsisk faktor (B12-optagelse), lipase (mindre fedtfordøjelse).
    • HCl denaturerer proteiner, dræber mikrober, aktiverer pepsin.
  4. Kym-dannelse: Halv-flydende blanding frigivet gradvist via pylorus.
  5. Regulering af tømning: Feedback fra duodenum (fedt, syre, osmolaritet) → enterogastrisk reflex + hormoner (CCK, secretin, GIP) bremser mavetømning.
  6. Optagelse (Begrænset): Vand, alkohol, aspirin, nogle lipofile lægemidler.
  7. Beskytelse: Slim-bikarbonat-barriere; prostaglandiner opretholder blodstrøm.
  8. Endokrin: Ghrelin (sult), gastrin (syresekresjon), somatostatin.

Klinisk relevans

  • Gastritis, peptisk ulcus (H. pylori, NSAID'er).
  • Gastroparese (forsinket tømning; diabetes, post-viral).
  • Mavekræft (adenokarcinom, lymfom).
  • Dumping-syndrom (post-gastrektomi).

Maven er en dynamisk bioreaktor, ikke bare en opbevaringstank.

Mavekræft