Maven: Anatomi, funktioner og rolle i fordøjelsen
Maven er et J-formet muskulært organ i det øvre venstre abdomen. Den forbinder øsofagus med duodenum og udfører mekanisk og kemisk fordøjelse.
Anatomiske regioner
- Cardia: Omgiver øsofagus-åbningen.
- Fundus: Øvre kuppel; gas-samling.
- Corpus (Krop): Hovedmestrige centrale region.
- Antrum: Distal, smal; stærk peristaltik.
- Pylorus: Sfinkter, der kontrollerer tømning til duodenum.
Vigtige funktioner
- Lagring: Rummer 1,5 L (udvidelig); tillader intermittent spise.
- Mekanisk fordøjelse: Peristaltiske bølger (3/min) blander og maler mad til kym.
- Kemisk fordøjelse:
- Mavevæske (2–3 L/dag): HCl (pH 1,5–3,5), pepsinogen → pepsin (proteinfordøjelse), intrinsisk faktor (B12-optagelse), lipase (mindre fedtfordøjelse).
- HCl denaturerer proteiner, dræber mikrober, aktiverer pepsin.
- Kym-dannelse: Halv-flydende blanding frigivet gradvist via pylorus.
- Regulering af tømning: Feedback fra duodenum (fedt, syre, osmolaritet) → enterogastrisk reflex + hormoner (CCK, secretin, GIP) bremser mavetømning.
- Optagelse (Begrænset): Vand, alkohol, aspirin, nogle lipofile lægemidler.
- Beskytelse: Slim-bikarbonat-barriere; prostaglandiner opretholder blodstrøm.
- Endokrin: Ghrelin (sult), gastrin (syresekresjon), somatostatin.
Klinisk relevans
- Gastritis, peptisk ulcus (H. pylori, NSAID'er).
- Gastroparese (forsinket tømning; diabetes, post-viral).
- Mavekræft (adenokarcinom, lymfom).
- Dumping-syndrom (post-gastrektomi).
Maven er en dynamisk bioreaktor, ikke bare en opbevaringstank.
Mavekræft
- Uforklarlig kløe efter sex: Årsager & hvornår man skal til læge
- Pleje-person stress og diaré: Forståelse af sammenhængen og hvornår man skal søge hjælp
- Mavekræft symptomer: Tidlige tegn, røde flag & hvornår man skal se læge
- Tyndtarmskræft: Sjælden men vigtig at genkende
- Urteremidier ved mavekræft: Potentiel støtte og overvejelser
- Mavekræft-risiko: Aldersmønstre, symptomer og forebyggelses-strategier
- Hud vs. mave: Hvad er det største organ i kroppen?
