Lungekræft og genetik: Forståelse af arvelige risikofaktorer

Lungekræft er overvejende miljømæssig (rygning), men genetik modulatorer mætningsfølsomhed. At forstå samspillet kan informere screening og forebyggelse.

Arvet mætningsfølsomhed

• GWAS-lokus: 5p15 (TERT), 15q25 (CHRNA5-CHRNA3-CHRNB4 — nikotinisk reseptor-klynger, påvirker også rygning-adfærd), 6p21, andre. Hver medvirker med moderat risiko (OR 1,1–1,3).
• Sjældne høj-penetrans varianter: EGFR T790M (germline) → familær lungeadenokarcinom; TP53 (Li-Fraumeni), BRCA2, ATM, CHEK2 — øger risiko men ikke lunge-specifik.

Familiehistorie

• Førstegrads-pårørende med lungekræft → 1,5–2× risiko (delte gener + delt miljø).
• Risiko højere hvis pårørende diagnosticeret ung (<60) eller flere berørte pårørende.

Somatiske (tumør) genetik — Ikke arvet

• Driver-mutationer (EGFR, ALK, KRAS, ROS1, MET, RET, NTRK, BRAF) opstår i tumoren, ikke i germlinjen.
• Guider målrettet terapi; ikke overført til afkom.

Gen-miljø-interaktion

CHRNA5-varianten (rs16969968) øger nikotin-afhængighed → tungere rygning → højere lungekræft-risiko. Variantens effekt er i stor grad medieret gennem rygning-adfærd.

Kliniske implikationer

• Ingen rutine-germline-test for lungekræft-risiko.
• Overvej genetisk rådgivning hvis: flere tidlige tilfælde, kendt familiært syndrom (Li-Fraumeni), eller EGFR T790M detekteret i tumor (test germline).
• Fokus forbliver på rygning-afhold og screening-berettigelse.

Genetik lader pistol; miljø trækker aftrykkeren. Rygning-undladelse er den enkelt mest kraftfulde intervention uanset genetisk baggrund.