HSV-2 og livmoderhalskræft: Association, ikke årsagssammenhæng

Human papillomavirus (HPV) – specifikt højrisiko typer 16 og 18 – er den nødvendige årsag til livmoderhalskræft. Herpes simplex virus type 2 (HSV-2), årsagen til genital herpes, har en epidemiologisk association, men er ikke en direkte kræftfremkaldende faktor.

Hvorfor associationen findes

• Fælles seksuelle risikofaktorer: Flere partnere, tidlig debut, inkonsekvent barrier-brug — øger eksponering for både HPV og HSV-2.
• HSV-2 inflammation: Gentagne ulcération forstyrrer cervikal mukosa, potentielt faciliterer HPV-persistens og integration.
• Immun-modulation: HSV-2 ændrer lokal cytokin-miljø, kan forringe HPV-clearance.
• Ko-infektion synergi: Nogle studier antyder, HSV-2 forstærker HPV-onkogen-udtryk in vitro.

Hvad HSV-2 IKKE gør

• Direkte transformer cervikale celler.
• Integrere i værtsgenom.
• Forårsage livmoderhalskræft i fravær af HPV.

HSV-1 (Mund herpes)

Intet link til livmoderhalskræft.

Forebyggelsesprioriteter

1. HPV-vaccination (9-valent): Forhindrer 90% af livmoderhalskræft.
2. Cervikal screening: Pap/HPV co-testing eller HPV primær per retningslinjer.
3. Kondom-brug: Reducerer HSV-2 og HPV-transmission (ikke 100%).
4. HSV-2 undertrykkelse (valacyclovir): Reducerer shedding/transmission; kan indirekte senke livmoderhalskræft-risiko — ikke bevist.

Fokus forbliver på HPV-vaccination og screening — de beviste søjler i livmoderhalskræft-forebyggelse.