Amøbisk vs. pyogent leverabsces: Klinisk differentierings-guide

Begge præsenterer med RUQ-smerter, feber, hepatomegali. Differentiering vejleder specifik terapi.

Vigtige kliniske distinctioner

Egenskab	Amøbisk leverabsces (ALA)	Pyogent leverabsces (PLA)
Epidemiologi	Endemiske områder (tropiker), rejser, unge/middelaldrede mænd	Verdensovergående; ældre voksne, komorbiditeter (DM, galdevejs-sygdom)
Indsættelse	Subakut (uger)	Akut (dage)
Smerte	Dulsom, svedende, intermittierende	Alvorlig, konstant, pulsaterende
Feber	Lavfeber, intermittierende (37,8–38,9°C)	Høj, stikkende (39,4–40°C), rister
Systemiske tegn	Mindre toksisk; vægttab, anæmi	Septisk: hypotension, forvirret bevidsthed
Leukocytose	Mild-moderat	Mærkbar, left shift
Billeddiagnostik (US/CT)	Enkelt, stor, velbegrænset, RUL (80%), anekøisk/hypoekøisk	Flere, mindre, uregelmæssige, multiloculære, bilaterale
Serologi	Anti-amøbe Ak positiv (IIF, ELISA)	Blodkultur positiv (E. coli, Klebsiella, anaerober, Strep)
Ankertest	Aspirat: "ansjos-paste" pus, trofozoiter på mikroskopi	Aspirat: tyk pus, Gram-farvning/kultur positiv

Behandling

• ALA: Metronidazol 750 mg TID × 7–10d → efterfulgt af luminalt middel (paromomycin/diloxanid) for at udradere kolonisering. Drænage kun hvis revne truende, svigt, eller diagnostisk usikkerhed.
• PLA: IV-antibiotika (dækker Gram-neg, anaerober) + perkutan drænage (kateter). Kirurgi hvis multiloculært, mislykket drænage, eller perforering.

Kritisk punkt

Empirisk metronidazol ofte startet mens man venter på kulturer/serologi i endemiske områder. Billeddiagnostik + aspiration + kultur/serologi bekræfter.