|  | Sundhed og Sygdom >  | Kræft | Leukæmi

Knoglemarv: Struktur, funktion og klinisk betydning

Knoglemarv er det bløde, vaskulære væv der fylder medullære hulrum i knogler. Det tjener som primært sted for hematopoese og et vigtigt depot for stamceller og mineraler.

Typer og fordeling

TypeLokalisationPrimær funktion
Rødt marv (myeloid)Flad knogler (kranium, ribber, brystben, ryghvirvler, bækken), epifyser af lange knogler hos børnAktiv hematopoese: røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader
Gult marv (fedt)Diaphyser af lange knogler (lårben, overarmsben) hos voksneFedtdepot; kan vende til rødt marv under stress (hypoksi, blødning, erythropoietin)

Hematopoetisk output

  • Erytropoese: ~2,5 millioner røde blodlegemer/sekund; reguleret af erythropoietin (nyre).
  • Leukopoese: Granulocyter, lymphocyter, monocyter; reguleret af G-CSF, GM-CSF, interleukin.
  • Trombopoese: Blodplader fra megakaryocyter; reguleret af trombopoietin (lever).

Stamcelle-depot

  • Hematopoetiske stamceller (HSCs) – multipotente, selv-fornyende; kilde til knoglemarv-transplantation (autolog/allogen).
  • Mesenkymale stromale celler (MSCs) – differentierer til knogel, brusk, fedt; immunomodulatoriske.

Mineral-opbevaring

Calcium, fosfor, magnesium, kollagen-matrix – dynamisk ligevægt med blodniveauer; kritisk for knogle-omdannelse og mineral-homeostase.

Klinisk relevans

  • Knoglemarv-aspiration/biopsi: Diagnosticer leukæmi, lymfom, myelom, anæmi, infiltration, infektioner.
  • Transplantation: Kurativ for hematologiske maligniteter, aplastisk anæmi, immunodefekter, hemoglobinopatier.
  • Mobilisering: G-CSF flytter HSCs til peripher blod for aferese-indsamling.
  • Patologi: Aplasi (stråling, chemo, toxiner), fibrose, infiltration, hyperplasi.

Knoglemarv er et dynamisk, vitalt organ – centralt for blod-dannelse, immunitet og mineral-metabolisme.

Leukæmi