Kemoterapi: Systemisk kræftbehandling – lægemiddelklasser, administration, bivirkninger og integration

Kemoterapi bruger cytotoxiske lægemidler der målretter hurtigt delende celler. Forskellig fra kirurgi eller bestråling, som er lokale, er kemoterapi systemisk – cirkulerer gennem hele kroppen.

Mekanismer for vigtigste lægemiddelklasser

• Alkylerende midler (f.eks. cyclophosphamid): DNA-krydslenkning.
• Antimetabolitter (f.eks. 5-FU, methotrexat): mimiker nukleotider, blokerer syntese.
• Anthracykliner (f.eks. doxorubicin): interkalere DNA, hæmmer topoisomerase II.
• Takسانer (f.eks. paclitaxel): stabiliserer microtubuli, forårsager mitotisk arrest.
• Platin-analoger (f.eks. cisplatin): danner DNA-addukter.
• Målrettede midler (TKI'er, monoklonale antistoffer): rammer specifikke moleculære targets, ofte kombineret med kemoterapi.

Administration

• IV-infusion (hyppigst), oral, intratekale, intraperitoneale.
• Cyklusser (f.eks. hver 2–3 uger) tillader normal væv-restitution.

Bivirkninger

Myelosuppression, kvalme, hårtab, mukositis, neuropati, kardiotoksicitet, infertilitet – varierer efter middel. Understøttende pleje (vækstfaktorer, antiemetika, hovedhud-køling) mildrer mange.

Integration med andre modaliteter

Neoadjuvant (pre-kirurgi), adjuvant (post-kirurgi), definitiv (med bestråling), palliativ. Multidisciplinære tumor-boards optimerer sekvensering.