Kemoterapi administrationsformer: Forståelse af muligheder

Afhængigt af midler og kræfttype gives kemoterapi på forskellige måder: oral (PO), intravenøs (IV), intramuskulær (IM), regional/målrettet, topikal.

Oral og topikal kemoterapi

Oral: Tablet, kapsel, væske. Simpelst – ofte hjemme. Men patientadhærens er stor udfordring: kvalme/opkastning/diarré reducerer compliance; hukommelse om dosis/tidspunkt/mavefuldhed påvirker effekt. Topikal: Creme/salve/lotion på huden – typisk hudkræft.

Intramuskulær og intravenøs (parenteral)

IV (mest almindeligt): Infusion direkte i blodstrøm → systemisk (alle celler eksponeres). Nåle/kateter i hånd/underarm, IV-pose på stativ, tyngdekraft. Fordel: øjeblikkelig distribution. Ulempe: ved høje cancercelle-tællinger i blodet → massiv celle død → toksisk debris kan overvælde lever/nyrer → livsfarligt. IM: Injektion i muskel → langsommere optagelse, længere varighed end IV. Subkutan (SC): Under huden → gradvis diffusion til blod/lymfe. Undgår systemisk toksicitet fra IV. Mindre brugt, da mange midler irriterer/skader muskel/hud.

Regional / Målrettet

Koncentrerer medicin præcist ved tumor, minimér påvirkning af øvrige kroppsdeler. Eksempler: Intra-arterielt (artier til tumorområde – lever/ben), Intravesikalt (blære – tidlig blærekræft), Intrapleuralt (brysthulrum – lungeovertræk/brystkræft med spredning), Intraperitoneelt (bukhule – ovarie-/colon-/blindtarms-kræft), Intrathekalt (rygmargsvæske – CNS-kræft).

Kræftbehandling