Onkologi: Forståelse af kræft og onkologers rolle

Hvad er onkologi?

Onkologi er den medicinske specialitet, der beskæftiger sig med forebyggelse, diagnostik, behandling og efterfølgning af kræftsygdomme. En onkolog er en læge med specialisering i kræft.

Onkologens kerneopgaver

Diagnostik

• Bioptik (nålebiopsi, ekscisionsbiopsi, endoskopisk biopsi).
• Billeddiagnostik: CT, MR, PET-CT, ultralyd, røntgen, mammografi.
• Laboratorie: Tumormarkører, molekylær patologi (NGS, PCR, FISH, IHC), vævssbank.
• Stadiefastsættelse (TNM, FIGO, Ann Arbor, ISS/R-ISS).

Behandlingsplanlægning og udførelse

Basert på MDT-konference (Multidisciplinært Team):

• Medicinsk onkologi: Kemoterapi, hormonterapi, måladseret terapi, immunterapi, stamcelletransplantation.
• Stråleonkologi: Ekstern stråle (IMRT, VMAT, SBRT/SRS), brachyterapi, partikelterapi (protoner).
• Kirurgisk onkologi: Resektion, reconstruktion, paliativ kirurgi.
• Kombinationer: Neoadjuvant, adjuvant, konkomitant kemoradioterapi, perioperativ.

Symptomkontrol og supportive care

• Smertebehandling (WHO-trappen).
• Antiemetisk profilakse (5-HT3, NK1, steroid).
• Vækstfaktorer (G-CSF, EPO).
• Infektionsprofilakse, transfusionspolitik.
• Palliativ indsats tidligt (integreret palliation).

Subspecialiteter

• Medicinsk onkologi (systemisk terapi)
• Stråleonkologi (radiationsterapi)
• Kirurgisk onkologi (kirurgi)
• Gynækologisk onkologi
• Pædiatrisk onkologi
• Hæmatologisk onkologi (blodkræfter)
• Neuro-onkologi, thoraxonkologi, sarcom-onkologi, etc.

Etiske aspekter

• Oplysning og samtykke (diagnose, prognose, behandlingsmuligheder, kliniske studier).
• Deling af dårligt budskab (SPIKES-protokol).
• Avanceret sygdomsplanlægning (advance care planning), levende testamente, DNR.
• Ophør af kurativ behandling ved terminal sygdom – fokus på livskvalitet.
• Ressourcefordeling, adgang til dyre lægemidler, kliniske studier.

Onkologens rolle er både teknisk ekspert, vejleder og menneskelig støtte for patienten og pårørende gennem hele kræftforløbet.