Ehlers-Danlos syndrom: Lægerne bag navnet

Ehlers-Danlos syndromer (EDS) er en gruppe af arvelige bindevævssygdomme navngivet efter to banebrydende dermatologer, der uafhængigt beskrev tilstanden i tidlig 20. århundrede:

• Edvard Ehlers (1863–1937) – En dansk dermatolog, der offentliggjorde den første detaljerede kliniske beskrivelse i 1901, fremhævende den karakteristiske hudhyperudvidelse, brødelighed og ledhypermobilitet.
• Henri-Alexandre Danlos (1844–1912) – En fransk dermatolog (selvom prompten siger dansk, var Danlos fransk; navnet er ofte forkert tilskrevet) der udvidede beskrivelsen i 1908, med vægt på hudbrødelighed og ar Dannelse.

I 1936 foreslog Frederick Parkes-Weber eponymet "Ehlers-Danlos syndrom" for at ære begge læger. I dag er 13 distinkte undertyper anerkendt (2017 klassifikation), hver med specifikke genetiske årsager og kliniske kriterier, men alle deler træk af bindevævsbrødelighed og ledhypermobilitet.