Maxilla anatomi: Struktur, ledforbindelser og klinisk betydning

Maxilla (maxillabeinet) er et parret ansigtsbein der danner øvre kæbe, centralt midtansigt, og bidrager til øjenhuler, næsehule og gane.

Vigtige anatomiske komponenter

• Krop: Rummer maxillarsinus (største paranasale sinus).
• Frontal proces: Artikulerer med frontale, nasale, lakrimale → medial øjenhule-væg.
• Zygomatisk proces: Artikulerer med zygomatisk bein → lateral øjenhule-rand, kind-prominens.
• Palatin proces: Danner forre 3/4 af hårde gane (median palatin suture).
• Alveolær proces: Tandsækker for maksillær dentition.
• Infraorbitalt foramen: Leder infraorbital nerv (V2), artære, vene – midtpunkt under infraorbital rand.

Artikulationer (9 knogler)

Frontale, etmoidale, nasale, lakrimale, zygomatiske, palatinske, inferiore nasale concha, vomer, controlaterale maxilla.

Klinisk relevans

• Le Fort frakturer: I (lav transvers), II (pyramidal), III (kraniofacial dissociation).
• Maxillær sinusitis: Almindelig; drænage via ostium til midtre meatus (afhængig – dårlig).
• Infraorbital nervblok: Anæstesi til øverlip, lateral næse, nederste øjenlåg.
• Harehale/Gane-spalte: Mislykket maxilla/palatin fusion.
• Ortognatisk kirurgi: Le Fort I osteotomi repositionerer maxilla.