Metastaseret knoglekræft: Årsager, symptomer og behandling

Metastaserende kræft

Når kræftceller løsriver fra den primære tumor, kan de rejse via blodstrømmen eller lymfesystemet (lymfeknuder og -kärl) til andre kropsdele. Ofte dør cellerne undervejs, men nogle gange etablerer de sig et nyt sted, f.eks. i knoglemarven. Det kan ske i enhver knogle, men hyppigst i skaftet af de lange ben (ben).

Tegn og symptomer

Den mest almindelige symptom ved knoglemarv-metastaser er knoglesmerter. I starten kan smerten komme og gå og lindres ved motion; men ved fremskridende sygdom bliver den konstant og forværres ved aktivitet. Patienter kan opleve svulst, stivhed eller ømhed i knogler. Anæmi (lavt antal røde blodceller) kan også indikere knoglemarvskræft. Symptomerne kan have mange årsager, så lægekonsultation er vigtig.

Røntgendiagnostik

Vigtigt at besprøjte symptomer med læge. Røntgen kan opdage nogle typer knoglemetastaser: osteolytiske (knogler gøres mindre tætte – mørke pletter) og osteoblastiske (knogler gøres mere tætte – hvide pletter).

Andre knoglescanninger

Radionuklid-knoglescanning: radioaktivt "mærke" injiceres, som tiltrækkes af syg knoglemarv. CT-scanning: roterer om patienten for detaljerede tversnit. MRI: stærke radiogolv og magneter kortlægger kroppen; nyttigt til rygrad. PET-scanning: radioaktive sukkerinjiceret; kræftceller absorberer hurtigere. Blodprøver (kalcium, anæmi) kan også bruges. Biopsi kan være nødvendig efter opdagelse.

Behandling

Knoglemarv-metastaser behandles typisk ved at målrette den primære kræft: kemoterapi eller hormonterapi. Ved stor knoglemarvskade kan knoglemarvtransplantation være nødvendig. Hvis kemoterapi lykkes, forsvinner symptomerne ofte.

Forebyggelse

Eneste måde at forhindre spredning til knoglemarv på er at behandle den primære kræft før den spredes. Tidlig opdagelse er afgørende; screening som mammografi er nødvendig. Diskutér med læge, hvilke screenings der er relevante og hyppigheden.