Blærekræft hos kvinder: Risikofaktorer, symptomer, diagnostik og behandling

Epidemiologi

Blærekræft er den 4. mest almindelige kræft hos amerikanske kvinder. Incidens stiger skarpt efter 55 år.

Vigtigste risikofaktorer

• Rygning: #1 risiko; 3× højere risiko vs. aldrig-rydere.
• Arbejdsmæssige kemikalier: Aromatiske aminer (farvestoffer, gummi, lær), arsenik, dieselafgasning.
• Kronisk cystitis: Gentagne urinvejsinfektioner, permanente katetere, schistosomiasis.
• Tidligere bækkenbestrailing eller cyclophosphamid.
• Familieanamnese eller genetiske syndromer (f.eks. Lynch).

Røde-flag symptomer

• Hematuri (makroskopisk eller mikroskopisk) – hyppigst præsentation.
• Dysuri, hyppig urin, urintrang.
• Bækken- eller rygsmerter (avanceret sygdom).
• Uforklarligt vægttab.

Diagnostisk forløb

1. Urinprøve plus urincytologi.
2. Cystoskopi (guldstandard for visualisering).
3. Transuretral resektion af blæretumor (TURBT) til diagnose og stadiering.
4. Billeddiagnostik (CT-urografi, MR) ved muskelinvasiv sygdom.

Behandling efter stadie

• Ikke-muskelinvasiv (NMIBC): TURBT ± intravæsikalt BCG/kemoterapi (mitomycin, gemcitabin).
• Muskelinvasiv (MIBC): Radikal cystektomi plus urinavledning ± neoadjuvans cisplatinsbaseret kemoterapi; trimodal terapi (TURBT plus kemoterapi/stråling) til blærebevarelse.
• Metastaseret: Platinbaseret kemoterapi → immun-checkpoint-hæmmere (pembrolizumab, atezolizumab) → enfortumab vedotin eller erdafitinib (FGFR-altereret).

Forebyggelse

• Rygningsskadelse (størst indflydelse).
• Arbejdshygiejne (personligt beskyttelsesudstyr, ventilation).
• Tilstrækkelig hydrering; kost rig på frugt og grøntsager.

Tidlig detektion via hurtig evaluering af hematuri forbedrer markant udgangen.