Propulsion i medicinsk terminologi: Bevægelse gennem kropssystemer

Propulsion: Den kraft, der bevæger indhold fremad

I fysiologi henviser propulsion til den aktive, koordinerede bevægelse af luminalt indhold langs en tubulær trakt.

Vigtige eksempler på tværs af systemer

System	Struktur	Mekanisme	Klinisk relevans
GI	Øsofagus	Primær peristaltik (sluge-initieret) + sekundær peristaltik (distension-udløst)	Achalasi = mislykket propulsion; dysfagi
GI	Mave	Peristaltiske bølger (3/min) → malning + retrograd propulsion (retropulsion) til blandning	Gastroparese = forsinket maveafgang
GI	Tyndtarm	Segmentering (blanding) + migrerende motorisk kompleks (MMC) faste propulsion	Ileus / SIBO = propulsionssvigt
GI	Tyktarm	Haustral rystning + massebevægelser (1–3/dag) → defækation	Forstoppelse / Ogilvie's = kolonial inerti
Urinaer	Ureterer	Peristaltiske bølger (1–5/min) driver urin til blære	Obstruktion → hydronephrose
Reproduktiv (K)	Eileitere	Ciliaer bevægelse + peristaltik → æg/zygot transport	Ektopisk graviditet = mislykket propulsion
Lymfatisk	Lymfbaner	Intrinsisk pumpning (glat muskel) + ekstrinsisk (muskel, respiration)	Lymfødem = propulsionssvigt

Neural og hormonel kontrol

• Enterisk Nervesystem (ENS): "Andet hjerne" – koordinerer peristaltik uafhængigt.
• Autonom: Parasympatisk (vagus, pelvin) ↑ propulsion; Sympatisk ↓ propulsion.
• Hormoner: Motilin (MMC), CCK, gastrin, serotonin (5-HT4 agonist = prokinetika).

Farmakologisk modulation

• Prokinetika: Metoklopramid, domperidon, erythromycin, prukaloprid – forbedrer GI-propulsion.
• Antispasmodika / Antikolinergika: Reducerer propulsion (IBS-D, kolik).
• Opioider: Hæmmer dybt propulsion → forstoppelse, ileus.