Koronære arterie-stents: Typer, funktion og restenose

Stents bruges som stillader til at holde forsmallede eller svage koronære arterier åbne. Koronære arterie-stents er mindre invasive åben hjertekirurgi, men der er en 10 til 20 procent chance for, at proceduren skal gentages inden for et år, ifølge National Heart, Lung and Blood Institute. Stents forårsager narvæv at danne, som forsmaller arterien igen, en tilstand, der kaldes restenose. Stent-typer forskeller sig efter struktur og funktion. De kan være plastik eller metal, spiralformede eller furede, blotte eller belagte, selv-udvidende eller ej.

Spiraler, Mesh og furede Stents

Koronære arterie-stents kan eksistere som spiraler, furede rør eller mesh. Furet-rør stents er meget stærke stents, der dækker et stort overfladeareal. Spiral-stents er mere fleksible og kan tilpasse sig vindende blodkar-ruter, men arterierne har tendens til at trække sig sammen. Mesh-stents kombinerer aspekter af spiral-stents og furet-rør stents og er det foretrukne valg, ifølge en 1999-artikel i "Singapore Medical Journal".

Medicin-frigivende Stents (Drug-eluting Stents)

Arterie-indersiden og narvæv vokser til sidst over stent, og gen-forsmaling gør yderligere behandling nødvendig 10 til 15 procent af tiden. Medicin-frigivende stents er belægt med medicin, der hjælper med at reducere dannelsen af narvæv, men disse mediciner øger risikoen for blodpropper og hjerteinfarkter, ifølge The National Heart Foundation of Australia. Hvis en urelateret operation forventes i fremtiden, er det godt at gå med et blott metal-stent, fordi det kan erstattes samtidig.

Stent-grafts

En anden type koronær arterie-stent er stent-graft eller dækket stent. Baylor College of Medicine rapporteerer, at stent-grafting er mest nyttigt for anevrismer. Det stof-dækkede stent forhindrer blod i at flyde ind i en udvuldende eller svækkede del af den koronære arterie. I nogle tilfælde kan stents være dækket med vaskulært væv fra cephalic eller ulnar arterie. Stent-grafts er et godt valg for mennesker for syge til at gennemgå kirurgi, ifølge "Angioplasty.org", og mange mennesker ville foretrække en så minimal invasiv procedure frem for åben kirurgi enhver dag.

Radioaktive Stents

Kirurger bruger nogle gange stråling til at hæmme dannelsen af narvæv omkring koronære arterie-stents. Radioaktive stents er konstrueret til at udsende små doser stråling til blodkar-væggen for at reducere restenose. Et studie gennemgået på "Medscape" har fundet, at radioaktive stents reducerer stenose godt inden for selve stent, men ikke omkring kanterne. Re-stenting er normalt nødvendig efter et år.

Bioaktive Stents

Bioaktive stents er dem, der forårsager en reaktion med dine naturlige kropsprocesser, ifølge Patrick Driscoll fra "MedMarket Diligence". Disse reaktioner er ment at sænke risikoen for restenose. Videnskabsmænd har eksperimenteret med et antal stent-belægninger fra polyurethane til guld. Heparin-belægt stents hjælper med at sænke gen-forsmaling af arterien.

Nedbrydelige Stents

Videnskabsmænd arbejder også på at udvikle nedbrydelige stents – stents, der opløser sig over tid. I 2006 blev den første absorberbare metal-stent studeret af Dr. Raimund Erbel fra University Essen. Stenten er konstrueret af et magnesium-legering, der varer i to måneder. Fordele ved denne type stent inkluderer: langsigtet mekanisk stent-styrke er ikke nødvendig; inflammatoriske reaktioner og narvævsdannelse er meget mindre sandsynlige; og magnetisk resonans billeddiagnostik er mulig efter at stenten er opløst. Patienter med permanente metal-stents kan ikke have MRI'er, og alternative billeddiagnostiske værktøjer giver ikke så klare billeder.