Organdonation: Krav, proces og hvordan du tilmelder dig
Hvad er organdonation?
Proces hvor sunde, livsevne organer fra en donator erstatter syge organer/væv hos en modtager. Vil du være donator? Informér din familie – de fleste donationer sker efter døden, men levende donation findes også.
Hvem kan donere?
Få restriktioner. Hovedudelukkelse: HIV, kræft, højt blodtryk, hjerte-/nyresygdom, systemisk infektion.
Hvilke organer kan doneres?
- Avlede donatorer (flest): Hjerte, lever, lunger, nyrer, pankreas, tyktarm, tarm, hornhinde, ben, årer, brusk, sener, ligamenter, stamceller.
- Levende donatorer: Del af lever, lunge, pankreas, tyktarm, nyre.
- Stamceller: Knoglemarv, perifer blod stamceller, navlestrengsblod. Donator 18-60 år. Donator og modtager skal have meget lig vevtype for succes.
Donation efter hjerndød
Hjernen virker ikke længere (ingen ilt/blod). Alle donerbare organer skal høstes inden for 6-72 timer efter dødsfestelse (afhænger af organ).
Organmodtager
Mange faktorer bestemmer prioritering på venteliste: alder, blod-/vevtype, medicinsk akuthed, geografisk afstand, organgørrelse, organtype. Topprioriteret ≠ garanteret organ.
Operationer
- Natrium pentothal: Anvendelse, bivirkninger & medicinske applikationer
- Aluminiumfolie og el-kontakter: Hvorfor de ikke passer sammen og hvordan man retter det
- Coronararterie Bypass Operation (CABG): Procedure, Resultater og Genoptræning
- Galdeblæreproblemer: Symptomer, årsager og hvad man skal gøre
- Efterbehandling ved perifer arteriell sygdom (PAD): En omfattende guide
- ACE-procedure: Antegrad kontinuitets-enema - forståelsen af teknikken
- Lungemediciner (Pulmonologist): Rolle, ansvarsområder og praksis-omfang
