Carpal tunnel syndrom: Berørte muskler og funktionel påvirkning

Carpal tunnel syndrom (CTS) komprimerer medianus-nerven i håndleddet, svækker og atrofierer de muskler, den innerverer – primært thenar-eminens og laterale to lumbricale.

Nøgle berørte muskler

  • Abductor pollicis brevis (APB): Tommel-abduktion (vinkelret på håndfladen).
  • Flexor pollicis brevis (FPB): Tommel MCP-fleksion.
  • Opponens pollicis: Tommel-opposition (pude til pude).
  • Lumbricale I & II: MCP-fleksion + IP-ekstension af peje-/langfinger.
  • Flexor pollicis longus (FPL): Tommel IP-fleksion (medianus-nerv via anterior interosseus-gren).
  • Flexor digitorum profundus (FDP) til peje-/langfinger: DIP-fleksion (via anterior interosseus).
  • Pronator quadratus: Underarms pronation (anterior interosseus).

Funktionelle konsekvenser

  • Thenar-atrofi → fladt thenar-eminens, "abehånd" udseende.
  • Svag knip (spids, nøgle, palmar) og grip.
  • Vanskeligheder med knapper, glas, skrivning, fin motorik.
  • Fornemmelsesforstyrrelser/prikling i medianus-areal (tommel, peje, lang, radial halvdel af ringfinger).
  • Nattesmerter (håndledds-fleksion i søvn komprimerer nerven).

Diagnostik og behandling

  • Klinisk: Tinels ved håndledd, Phalens, Durkans kompressions-test.
  • Nerve-lednings-hastighed (NLH) bekræfter og graderer alvorlighed.
  • Lidt: Nat-splint (neutralt håndledd), aktivitets-modifikation, NSAID.
  • Moderat-alvorligt: Kortikosteroid-injektion; carpal tunnel release (åben/endoskopisk) hvis vedvarende.

Tidlig intervention forhindrer irreversibel akson-tab. Ignorer ikke natlige paresthesier.

Karpaltunnelkirurgi