Hofteknoglerbrud håndtering: Hvorfor kirurgi er nødvendigt vs. ikke-kirurgiske alternativer

Hofteknoglerbrud-behandling er ikke altid kirurgisk; beslutningen afhænger af brudmønster, forskydning, patientfaktorer og plejemål.

Ikke-kirurgiske kandidater

• Stabile, ikke-forskydede brud: Impakteret valgus lårbenshals, ikke-forskydet intertrokanterisk
• Ikke-gående patienter med højt kirurgisk risiko (alvorlig demens, endestadie organsvigt) hvor komfortpleje stemmer overens med mål
• Medicinsk optimering først: Nogle ustabile patienter stabiliserer, derefter kirurgi

Ikke-op håndtering: sengehvile → tidlig mobilisering med gåstol, beskyttet belastning (tå-tak til delvis), analgetika, DVT-profylaxe, osteoporose-behandling.

Kirurgiske indikationer (Flertallet af tilfælde)

• Forskydede lårbenshalsbrud (høj AVN/nonunion-risiko) → hemiartroplastik eller total hofteartroplastik
• Ustabile intertrokanteriske/subtrokanteriske → cephalomedullært nagel eller glidende hofte-skruer
• Patologiske brud → fiksering + onkologi

Fælles beslutningstagning

Ortopædkirurg + patient/familie + geriatrik vejer: brudtype, knoglekvalitet, kognitiv status, præfraktur-funktion, forventet levetid og patientværdier. Tidlig mobilisering (dag 0–1 post-op) er standard for kirurgiske patienter.