Hvad er et oftalmoskop? Typer, anvendelse og hvem der bør bruge det

Et oftalmoskop er et håndholdt instrument til at undersøge øjets indre strukturer (fundus), herunder retina, optic disc, macula, retinakar og glaskroppen.

Typer af oftalmoskoper

• Direkte oftalmoskop: Håndholdt, ~15x forstørrelse, lille synsfelt. Bruges til rutinemæssig screening af optic disc og kar.
• Indirekte oftalmoskop: Hovedmonteret med en kondenserlinse (20D/28D), lavere forstørrelse (~2–5x), bredt synsfelt, stereoskopisk visning. Gulstandard til undersøgelse af retinal periferi, abløsninger og revner.
• PanOptic / Ikke-mydriatiske kameraer: Bredere direkte oftalmoskoper; screening-kameraer, der optager fundus-fotos uden pupildilatation.

Hvem bruger et oftalmoskop?

• Oftalmologer (MD/DO): Medicinske og kirurgiske øjespecialister – fuld diagnostisk og terapeutisk brug.
• Optometristere (OD): Primære øjeplejere – rutinemæssige fundus-undersøgelser, sygdomsovervågning, henvisning.
• Andre læger: Neurologer (papilledem), akutlæger (trauma, subaraknoidalblødning), børnelæger (rød reflex screening), endokrinologer (diabetisk retinopati screening).
• IKKE Optikere: Optikere udlever og tilpasser briller og kontaktlinser baseret på recept. De diagnosticerer ikke øjesygdomme eller bruger oftalmoskoper.

Vigtige kliniske anvendelser

• Diabetisk retinopati screening (mikroaneurysmer, blødninger, eksudater)
• Glaukomvurdering (optic cup-to-disc ratio, RNFL)
• Hypertensiv retinopati (AV-nicking, bomuld uld pletter)
• Makuladegeneration (drusen, blødning)
• Retinale revner/abløsning (indirekte foretrukket)
• Papilledem (tegn på forøget intracranielt tryk)

Fundusundersøgelse er en kritisk komponent i både øjepleje og screening for systemiske sygdomme. Det rigtige værktøj og den rigtigt uddannede undersøger gør den forskel.