MRI-scanning forklaret: Fysik, proces og kliniske anvendelser

Hvordan MRI virker: Fysikken

1. Starkt magnetfelt (1,5–3 Tesla): Justerer hydrogen-protoner (i vand og fedt) parallel eller anti-parallel til feltet.
2. RF-puls ved Larmor-frekvens: Tipper netto-magnetisering ind i det transversale plan.
3. Relaxation: Protoner vender til ligevægt (T1-genopretning, T2-afklingning), udsender RF-signaler.
4. Signaldetektion: Modtager-spoler fanger de udsendte signaler.
5. Rumlig kodning: Gradient-spoler skaber positionsafhængige frekvenser og faser.
6. Fourier-rekonstruktion: Computer transformer signaler til gråtone-billeder.

Vesentlige fordele

• Ingen ioniserende stråling
• Overlegen blødtvævs-kontrast
• Multiplanær billeddiagnostik (aksial, sagittal, koronal, skrå)
• Funktionel/fysiologisk information (fMRI, DTI, perfusion, spektroskopi)

Almindelige kliniske indikationer

• Neurologisk: Apopleksi, MS, tumor, epilepsi, demens
• Muskuloskeletalt: Bånd/menisk-revne, benmargs-ødem, skjult brud
• Hjertet: Struktur, funktion, vitalitet, medfødt sygdom
• Abdominal/becken: Lever, pankreas, adneks, prostata, rektum kræft-stadiering
• Vaskulært: MRA for anevrisme, dissection, stenose

Kontraindikationer og sikkerhed

• Ferromagnetiske implanter (nogle pacemakere, cochleære implanter, anevrisme-klip – tjek MRI-betinget mærkning)
• Graviditet (første trimester forsigtighed; gadolinium kontraindiceret)
• Klaustrofobi (åben MRI, sedationsmuligheder)
• Nyre-funktionsnedsættelse (gadolinium NSF-risiko)