Barney Clark: Første permanent kunstigt hjerte-modtager (1982–1983)

Barney Clark, en 61-årig pensioneret tandlæge med end-stadie kardiomyopati, modtog Jarvik-7 total kunstigt hjerte (TAH) den 2. december 1982 ved University of Utah. Han overlevde 112 dage før han døde af multi-organsvigt den 23. marts 1983.

Historisk betydning

• Første menneske implantet med et permanent (destination therapy) TAH.
• Viste muligheden for langsigtet mekanisk cirkulations-støtte.
• Afslørte kritiske udfordringer: tromboemboli (apopleksi), infektion, enhed-pålidelighed, blødning, psychosocial byrde.
• Katalyserede udviklingen af ventrikulære assist-enheder (VADs) som bro-til-transplantat/destination therapy.

Jarvik-7 systemet

• Biventrikulær polyurethan-pumpe, pneumatisk-drevet af ekstern konsol (400 lbs).
• Krevde antikoagulation (høj apopleksi-risiko).
• Perkutane drivelinjer → infektions-portal.

Arv

Clarks mod og teamets arbejde (DeVries, Jarvik, Kolff) lagde fundamentet for moderne VADs (HeartMate 3, HeartWare) og fremtidige TAHs (Carmat, BiVACOR). Etiske debatter om informeret samtykke, livskvalitet og ressourcefordeling fortsætter.