Forståelse af EKG P-bølge: Forhøjestrymme-depolarisering forklaret

P-bølgen på et elektrokardiogram (EKG) repræsenterer forhøjestrymme-depolarisering – den elektriske aktivering af forhøjlerne, der initierer hvert hjertecyklus.

Oprindelse og bane

• Sinoatrial (SA) node: Primær pacemaker (højre forhøjle-væg ved SVC); spontan fase 4 depolarisering → aktionspotentiale.
• Forhøjestrymme-ledning: Spreder sig via Bachmanns bund (interatrial) og internodale baner til AV-noden.
• Tid: Forhøjestrymme-depolarisering varer ~80–110 ms; PR-interval (SA-node til ventrikulær depolarisering) = 120–200 ms.

EKG-karakteristika

• Amplitude: <0,25 mV (2,5 mm) i led I, II, aVF.
• Varighed: <120 ms (3 små kvadrater).
• Morfologi: Oprejst i I, II, aVF; bifasisk i V1 (initial +, terminal –); inverteret i aVR.
• Akse: Normal 0° til +75°.

Klinisk betydning

• Fravælgende P-bølger: Forhøjestrymmeflimren, junctionel rytme, hyperkaliæmi.
• Abnormal morfologi: Venstre forhøjle-forstørrelse (bred, kerbet "P mitrale"), højre forhøjle-forstørrelse (høj, spids "P pulmonale"), ektopisk forhøjestrymme-rytme.
• PR-interval anomalier: Kort (WPW), langt (AV-blok), variabel (2. grad AV-blok).

P-bølgen er EKG-signaturen for forhøjestrymme-elektrisk aktivering, der sætter rytmen for hvert hjerteslag.