Plasma: Tre forskellige betydninger i biologi, fysik og historie

Ordet "plasma" (eller "plasm") bærer tre helt forskellige betydninger på tværs af discipliner:

1. Arkaisk / Historisk: En form eller matrix

I ældre brug (fra græsk plassein, at forme) henvisede "plasm" til en formativ substans, form eller matrix – noget, der giver form. Denne fornemmelse optræder i termer som "protoplasma" (cellers levende stof) og "cytoplasma."

2. Biologi & Medicin: Væskekomponenten af blod og celler

• Blodplasma: Den halmgule, væskekomponent af helblod (~55% volumen), i hvilken celler (erytrocyter, leukocyter, trombocyter) er suspenderet. Indeholder vand (~92%), proteiner (albumin, globuliner, fibrinogen), elektrolytter, næringsstoffer, hormoner, affaldsprodukter. Fåes ved centrifugering af antikoaguleret blod.
• Cytoplasma / Protoplasma: Den gennemsigtige, gel-lignende substans inde i cellemembranen, der indeholder organeller, cytoskelet.
• Germ plasm: Historisk begreb for arveligt materiale (nu DNA/gener).

3. Fysik: Den fjerde tilstandsform

Plasma er en varm, stærkt ioniseret gas bestående af frie elektroner, ioner og neutrale partikler. Det leder elektricitet, reagerer på elektromagnetiske felter og udsender lys. Eksempler:

• Stjerner (inkl. Solen)
• Lyn
• Fluorescensrør, neon-skilt
• Plasma-TV (historisk)
• Fusionsreaktorer (tokamaker)
• Solvind, nordlys

Konteksten bestemmer altid, hvilken "plasma" der menes.