Person-centreret terapi vs. Transaktionsanalyse: Sammenligning af humanistiske tilgange

Både Person-Centreret Terapi (PCT, Carl Rogers) og Transaktionsanalyse (TA, Eric Berne) er humanistiske modaliteter, der værdsætter klientautonomi, det terapeutiske forhold og vækstpotentiale. Deres forskelle ligger i struktur, temporalt fokus og forandringsmekanismer.

Fælles fundamenter

• Klientens subjective oplevelse som primær virkelighed.
• Terapeutisk relation = primært forandringskøretøj.
• Holistisk syn: kognitiv, emocionel, adfærdsmæssig, social.
• Respekt for selvbestemmelse.

Vigtige forskelle

Dimension	Person-Centreret Terapi	Transaktionsanalyse
Temporalt fokus	Nutidens oplevelse	Fortid → nutid → fremtid (livsscript)
Struktur	Ikke-direktiv, ustruktureret	Strukturerede værktøjer: ego-tilstande, transaktioner, spil, scripts
Terapeutrolle	Facilitator: empati, kongruens, UPR	Delvist direktiv: lærer koncepter, udfordrer scripts
Kernemodel	Værdibetingelser → selvaaktualisering	Forælder/Voksen/Barn ego-tilstande; livsscript analyse
Forandringsmekanisme	Internt locus of evaluation skifter	Script omprogrammering; autonomi (bevidsthed, spontanitet, intimitet)

Klinisk valg

• PCT til klienter, der har brug for sikker udforskning, selvaccept, ikke-direktiv support.
• TA til klienter, der søger indsigt i repetitive relationsmønstre, beslutningstagning, strukturel forståelse af personlighed.

Mange integrative terapeuter blander begge. Det terapeutiske alliance forbliver den stærkste prædiktor for udfald på tværs af modaliteter.