Tandhvidende midler: Karbamidperoxid vs. Hydrogenperoxid – Mekanismer og klinisk anvendelse

To peroxid-baserede midler dominerer professionel og OTC-hvidning. Begge frigiver hydrogenperoxid (H₂O₂) som den aktive blegende art.

Karbamidperoxid (CP)

• Kemi: Urea-hydrogenperoxid-addukt; 10% CP ≈ 3,5% H₂O₂ + 6,5% urea.
• Nedbrydning: Langsom frigivelse over 2–8 timer (ideel til overnight-skiene).
• Koncentrationer: 10–22% (professionelt take-home); 10–16% (OTC).
• Urea-fordele: Hæver pH → reducerer følsomhed; forbedrer emalje-remineralisering.
• Indikationer: Tilpassede skiene hjemme-hvidning; vedligeholdelse.

Hydrogenperoxid (HP)

• Kemi: Direkte oksidant; hurtig diffusion, umiddelbar virkning.
• Koncentrationer: 25–40% (i klinik, lys/varme-aktiveret); 5–10% (professionelt take-home dag-brug); 3–6% (OTC-strips/gel).
• Kinetik: Top-aktivitet 30–60 min; kræver gingival barriere i klinik.
• Indikationer: I-klinik "power bleaching"; hurtigere resultater; højere følsomheds-risiko.

Klinisk sammenligning

Faktor	Karbamidperoxid	Hydrogenperoxid
Hastighed	Graduel (dage–uger)	Hurtig (1–2 besøg)
Følsomhed	Lavere (urea-buffer)	Højere (akut)
Overholdelse	Patient-afhængig	Kliniker-styret
Omkostning	Lavere	Højere
Recidiv	Lignende	Lignende

Sikkerheds-noter

• Begge kan forårsage midlertidig dentin-følsomhed og gingival irritation.
• Ikke anbefalet til: gravide/ammende, <16 år, ubehandlede karies, defekte restaureringer, peroxid-allergi.
• ADA-seglet godkendelse indikerer sikkerhed/evne data gennemgået.