Næsehulens funktioner: Filtrering, opvarmning, bevoftning — men ingen gasudveksling

Næsehulen konditionerer indåndet luft, men deltar ikke i gasudveksling (O₂/CO₂ overførsel mellem luft og blod). Det sker eksklusivt i alveolerne.

Næsehulens funktioner

• Filtrering: Vibrissæ (nåleshår) fanger store partikler. Slemtæppe + cilia fanger mindre partikler, bakterier, viruser. Mukociliær eskaler renser skrald til faryngen.
• Opvarmning: Rig vaskulær pleksus (Kiesselbachs pleksus, muscheler) opvarmer luft til ~37°C.
• Bevoftning: Mucøse sekretioner mætter luft til 100% relativ fugtighed.
• Lukt: Luktende epitel i overste muschel/septum.
• Immunforsvar: IgA, lysozym, lactoferrin, defensiner i slem; lymfoid væv (Waldeyers ring).
• Resonans: Paranasale hulrum ændrer stemmekvalitet.

Gasudvekslingssted: Alveolerne

• Terminale respiratoriske enheder: ~300–500 millioner alveoler.
• Ultra-tynd barriere: Type I pneumocyt + kapillær endotel + fuse basalmembraner (~0,5 µm).
• Surfactant (Type II celler) reducerer overfladenspændning, forhindrer kollaps.
• O₂ diffunderer ind i pulmonal kapillærblod; CO₂ diffunderer ud.

Klinisk relevans

• Næseobstruktion → mundånding → ukonditioneret luft → bronchial irritation, infektioner.
• Næsekirurgi (septoplastik, muschelreduktion) forbedrer luftkonditionering.
• Intubation omgår næsekonditionering → bevoftede ventilator-kredsløb krævet.