Oroantral fistel efter udtrækning af øverste molar: Årsager, tegn og behandling

Boblede blod eller luft fra næseboren efter udtrækning af en øverste sekundærmolar signalerer en oroantral kommunikation (OAK) – et hul mellem mundhulen og kejlehalen. Hvis det fortsætter i mere end 24–48 timer, udvikles det til en oroantral fistel (OAF) (epitelialiseret gang).

Mekanisme

Kejehalens bund er tynd, og molarens rødder rager ofte ind i halen. En udtrækning kan perforere Schneiders membran.

Kliniske tegn

• Luft/væskepassage mellem næse og mund
• Bobbler ved udånding/Valsalva-manøver
• Ensidig nasal regurgitation af væsker
• Blodblandet nasal udskillelse
• Tryk og smerter i kejlehalen

Behandling

• Lille OAK (<2–3 mm): Kan lukke sig spontant. Syner, kollagenprop, figur-8-syning, fremrykning af buccalt fedtpad.
• Stor/persisterende OAF: Kirurgisk lukning (buccal flak, palatinalt flak, Bichats fedtpad).
• Adjuvanter: Antibiotika (amoxicillin-klavulansat), afsvællende midler, undgå Valsalva/sugerør, ingen næseputning.

Tidlig genkendelse af kirurgen = enklere reparation. Henvis til OMFS (oral- og maxillofacialkirurgi) ved tvivl.