Poliovirus og immunsystemet: Direkte og indirekte effekter

Poliovirus (enterovirus) målretter primært motorneuroner, men interagerer også med immunsystemet:

Direkte effekter

• Inficerer lymfoidt væv (mandler, Peyers plejer) → replikerer i B/T-celler, monocyter.
• Kan forårsage midlertidig lymphopeni og reduceret antistofproduktion.

Indirekte immun-dysregulation

• Hæmmer cytokin-syntese (IFN-γ, IL-2) → påvirker antiviralt svar.
• Molekylær mimicry: virale peptider ligner værtsproteiner → potentiel autoimmunitet (f.eks. post-polio-syndrom, Guillain-Barré).

Klinisk spektrum

• 72% asymptomatisk; 24% let sygdom (feber, halsond).
• 1–5% ikke-paralytisk aseptisk meningit.
• <0,5% paralytisk poliomyelitis (asymmetrisk flakkid paralyse).

Immunbeskyttelse

• IgA (mukøs) blokerer indtrængen; IgG (serum) forhindrer viræmi/CNS-invasion.
• IPV (inaktiveret) inducerer serum IgG; OPV (levende) inducerer mukøs IgA + IgG. Begge højt effektive.

De fleste infektioner forårsager ikke langvarig immunskade. Paralytisk polio skyldes motorneuron-destruktion, ikke immunbrist. Global uddrivelse nær (vildtype 1 kun i Afghanistan/Pakistan).