BUN (Blod-ureanitrogen): Tolkning, årsager og klinisk kontekst

Blod-ureanitrogen (BUN) måler nitrogen-komponenten af urea, et affaldsprodukt af protein-katabolisme. Det afspejler nyre-udskillelsesfunktion, væske-status og protein-omstætning.

Referenceintervaller

• Voksne: 7–20 mg/dL (2,5–7,1 mmol/L urea)
• Børn: 5–18 mg/dL
• Ældre: lidt højere (reduceret muskelmasse, nyre-reserve)

Forhøjet BUN (Azotæmi) – Differentialdiagnostik

Kategori	Mekanisme	Eksempler
Prærenalt (↑ BUN/Kreatinin-forhold >20:1)	↓ Renal perfusion → ↑ urea-reabsorption	Dehydration, hjertesvigt, cirrose, sepsis, hypotension, diuretika, GI-blødning (↑ protein-belastning)
Renalt (Intrinsisk)	↓ GFR → ↓ urea-filtration	AKI (ATN, GN, AIN), CKD, obstructiv uropati
Postrenalt	Obstruktion → ryglæn-tryk	BPH, stene, strikturer, tumor
Ikke-renalt	↑ Produktion / ↓ Clearance	Højt protein-diæt, katabolisme (forbrændinger, trauma, steroider, sepsis), GI-blødning, rhabdomyolyse

Lavt BUN

• Leversvigt (↓ urea-syntese)
• Graviditet (↑ plasmavolumen, ↑ GFR)
• Undernæring/lavt protein-indtag
• Overhydrering (SIADH, polydipsi)
• Anabolit tilstand (vækst, testosteron)

BUN/Kreatinin-forhold

• Normal: 10–20:1
• >20:1 → Prærenalt, GI-blødning, steroider
• <10:1 → Leversygdom, undernæring, rhabdo, graviditet

Kliniske perler

• BUN stiger før kreatinin i prærenale tilstande.
• Urea frit filtreret; ~50% reabsorberes passivt (flow-afhængigt).
• Trend > enkelt værdi; korrelér med klinisk væske-vurdering.

BUN er en dynamisk markør – integrer med anamnese, undersøgelse og kreatinin.