Overgangsepitel (Urothelium): Struktur, funktion og klinisk betydning

Overgangsepitel (urothelium) klæder urinvejene fra renale kalyker til proximal uretræ. Det er et specialiseret stratificeret epitel unikt tilpasset cyklisk distension og det giftige urinære miljø.

Histologiske træk

• Basallag: Kuboide, proliferative (stam/progenitor-celler).
• Intermediært lag: Polyedriske; ekspanderer under blære-fyldning.
• Overfladisk (paraply) celler: Store, kupleformede, ofte binkernede; plader (uroplakiner Ia, Ib, II, III) danner en krystallinsk membran, der skaber en upassérbar barriere.

Vigtige funktionale tilpasninger

• Akkommodation: Celler skyder forbi hinanden; paraply-celler flattedes → overfladeareal øges 2–3× uden tight junction-revn.
• Upassérbarhed: Uroplakin-plader + glycosaminoglykan (GAG)-lag forhindrer urea, ammoniak og toksiner i at diffundere retur; opretholder osmotisk gradient.
• Barriere-forsvar: Tight junctions, antimikrobielle peptider (ribonuklease 7, β-defensiner), eksfoliation af inficerede celler.
• Sensorisk signalering: Eksprimerer TRPV1, P2X3, TRPA1 – registrerer strækning, ATP, pH → formidler fyldning og smerte.

Klinisk relevans

• Urothelialcarcinom: 90% af blærecancer; også øvre urinveje. Risikofaktorer: rygning, aromatiske aminer, cyclofosfamid, aristolochisk syre.
• Cystitis: Bakteriel adhaesion til uroplakiner (FimH-binding); GAG-lag-defekt ved interstitiel cystitis/blæresmerte-syndrom.
• Stenose / Obstruktion: Epitelskade → metaplasi (pladeepitel, glandulær) → dysplasi.
• Cyclofosfamid-hemorragisk cystitis: Acrolein-metabolit toksisk for urothelium; forebygges af mesna/hydrering.

Urotheliet er ikke en passiv belægning – det er en dynamisk, sensomotorisk barriere central for urinær sundhed og sygdom.