Paruresis Behandlinger: Effektive Terapier & Support

Paruresis, også kaldet genert blære syndrom, er en social fobi eller angst, hvor en person ikke kan urinere, hvis andre mennesker er i nærheden, eller hvis de tror, at andre mennesker er i nærheden. Som forventet er paruresis-ramte ikke i stand til at urinere på offentlige toiletter. Fobien deles af mænd og kvinder af varierende aldre. Tilstanden er psykologisk, men påvirker den ramtes fysiske evne til at styre lidelsen. Behandlinger for paruresis er tilgængelige.

Kognitiv Adfærdsterapi (KAT)

Med Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) arbejder paruresis-patienten med en psykoterapeut i graduert-eksponerings-terapi, som introducerer personen med paruresis til sit frygtede miljø gradvist over tid, indtil han bliver desensibiliseret for frygten og mere tryg ved situationen. KAT søger også at undersøge tankeprocessen involveret i paruresis, så personen kan lære at modvirke ulogisk tænkning med sundere tankemønstre.

Fordelene ved KAT er, at det er en kortvarig proces, der generelt varer fra seks til 10 sessioner, efterfulgt af en periode, hvor patienten arbejder uafhængigt, og derefter en opfølgningsbesøg eller to. KAT kan ofte producere permanent ændring i personens adfærd uden nødvendigheden af langvarig medicinbrug. Behandlingen kan være succesfuld med en dygtig terapeut og en motiveret patient.

Ulemperne ved KAT er, at behandlingen er dyr, der koster ca. 125 dollar pr. besøg. Succesen af metoden afhænger af at etablere et godt terapeut-patient-forhold. Deltagelse i psykiatrisk terapi kan påvirke en persons forsikringsmuligheder, selvom kontantbetaling kan løse problemet med, at behandlingen dukker op på forsikringsmedicinske journaler. KAT giver ikke lindring for alle paruresis-ramte, så patienten kan måtte søge andre behandlingsmetoder.

Supportgrupper

Supportgrupper tillader paruresis-ramten at deltage regelmæssigt i en gruppe af mennesker, der også lider af paruresis. Deltagere opmuntrer hinanden, øver graduert eksponerings-terapi og deler deres tanker og erfaringer om genopretning.

Fordelene ved supportgrupper er, at de generelt er gratis. Supportgrupper kan producere permanent ændring i personens adfærd uden nødvendigheden af langvarig medicinbrug. Grupper indeholder normalt nogle mennesker, der har erfaring med at genoprette sig fra lidelsen.

Ulemperne ved supportgrupper er, at størrelsen på gruppen og de mennesker, der hyppiger den, kan skifte fra ene session til den næste. Da der ikke er en professionel terapeut involveret, kan gruppen måske ikke adressere de psykologiske problemer, der er en stor del af paruresis.

Medicin

Paruresis, hvis medicineret, behandles normalt med en selektiv serotonin-genoptagelses-hæmmer, som bruges til at behandle social angst. Nogle gange behandles det med monoaminoksidase, som også behandler social angst, men har strenge restriktioner på kost.

Fordelene ved medicin er, at de har vist sig succesfulde i at behandle paruresis hos nogle patienter, og andre er i stand til at ophøre med brug efter ca. et år. De har været effektive i at eliminere lidelsen.

Ulemperne ved at medicinere paruresis er, at nogle patienter kræver flere mediciner, øgede doser eller ændringer i medicin, der kan mindske livskvaliteten.