Gejler: Struktur, funktion og typer på tværs af bakterier, archaea og eukaryoter

Gejler er pibe-lignende locomotor-organeller. Deres struktur og mekanisme adskiller fundamentalt på tværs af de tre livs-domæner: Bakterier, Archaea og Eukaryoter.

Bakteriel gejle (Bedst undersøgt)

• Filament: Polymer af flagellin (20–30 kDa); spiral, 20 nm diameter, 10–15 µm lang.
• Krog: Fleksibelt universelt led (FlgE).
• Basal-krop (motor): MS-ring (cytoplasmatisk membrane), C-ring (skift-kompleks), stang, LP-ringe (peptidoglykan/ydre membrane ved Gram-negative).
• Motor: Proton-motiv-kraft (H⁺/Na⁺) → rotation (300–1000 Hz); to-retning (CCW = løb, CW = ryst).
• Arrangementer: Monotrichous (1), lophotrichous (bis), amphitrichous (begge ender), peritrichous (overalt).

Archaea-gejle (Archaellum)

• Yderligt lig, men ikke-homolog (konvergent evolution).
• Filament: glykosylerede archaelliner (type IV pilin-lignende); samles fra basen (ikke spidsen).
• Motor: ATP-drevet (Agl-proteiner), ikke ion-gradient.
• Typisk monotrichous eller lophotrichous.

Eukaryotisk gejle / cilia

• 9+2 microtubule-axoneme: 9 ydre dobbelt + 2 centrale enkelt.
• Dynein-arme → ATP-drevet skybning → bølge-bevægelse (planær eller spiral).
• Intraflagellær transport (IFT) til samling.
• Funktioner: bevægelse (sædceller, protozoer), sensorisk (primære cilia), væske-bevægelse (luftveje, ependymale).

Evolutionært notat

Bakterielle og archaea-gejler er analoge (konvergent). Eukaryotiske gejler deler stamfader med cilia. Type III-sekretions-system (T3SS) deler basal-krop-homologi med den bakterielle gejle.