Pruritus (Klad): Mekanismer, årsager og klinisk håndtering

Pruritus er en ubehagelig hudsansning, der udløser ønske om at klø. Det er en distinkt sensorisk modalitet medieret af dedikerede C-fibre (histaminerg og ikke-histaminerg) og centrale baner (spinothalamisk, thalamo-kortikale).

Vigtigste ætiologiske kategorier

• Dermatologiske: Atopisk dermatit, psoriasis, urtikaria, kontakt-dermatitis, xerose, skabsskab, bulske sygdomme.
• Systemiske: Kronisk nyresygdom (uremisk pruritus), kolestatisk leversygdom (galdesyrer), skjoldbrusk-lidelser, jernmangel, malignitet (lymfom, solide tumorer), HIV.
• Neurologiske: Neuropatisk kløe (postherpetisk, brachioradial pruritus, MS, nerve-kompression).
• Psykogene: Vahnsind-parasitose, OCD-relateret, somatisk symptom-forstyrrelse.
• Medicin-induceret: Opioider (μ-receptor), chloroquin, hydroxyurea, EGFR-hæmmere, biologika.

Udredning

• Anamnese: debut, fordeling, tidspunkt, udløsere, lindrende faktorer, medicin, systemiske symptomer.
• Undersøgelse: primære forandringer (inflammatoriske) vs. sekundære (eksoriationer, lichenifikasjon) vs. normal hud.
• Lab: Blodstatus, CMP, TSH, ESR/CRP, IgE, galdesyrer (hvis kolestase mistenkes), HIV, jern-status.
• Hud-biopsi hvis primær dermatose uklart.

Håndterings-principper

• Behandl underliggende årsag.
• Hudpleje: emollientia, køle bade, luftfugtig-gørelse.
• Topiske: kortikosteroider, kalkineurin-hæmmere, mentol/pramoxin, capsaicin.
• Systemiske: antihistaminer (H1 – sedative til nattetidskløe), gabapentinoider (neuropatisk), apremilast, dupilumab (type 2 inflammation), naltrexon (opioid-medieret), UVB-fototerapi.