Kronisk inflammation: Den fælles tråd i kroniske sygdomme

Kronisk, lavgrads systemisk inflammation er et kennetegn, der deltes af næsten alle store ikke-smittsomme kroniske sygdomme.

Inflammation: Akut vs. Kronisk

• Akut: Hurtig, beskyttende respons til skade/infektion (rødme, varme, svulst, smerte). Løser sig på dage.
• Kronisk: Vedvarende, dysreguleret immunaktivering der varer måneder/år. Ofte stille (ingen overt symptomer). Skader væv, fremmer sygdomsfremskriden.

Sygdomme drevet af kronisk inflammation

• Kardiovaskulær: Atherosklerose (plaque = inflammatorisk letsel), hjerteinfarkt, apopleksi.
• Metabolsk: Type 2 diabetes (insulinmodstand), fedme (fedvævs-inflammation), NAFLD/NASH.
• Kræft: Inflammatorisk mikro-miljø fremmer initiation, promotion, metastase (fx IBD → tyktarmskræft, H. pylori → mavekræft).
• Neurodegenerativ: Alzheimers (neuroinflammation), Parkinsons, ALS.
• Autoimmun: Reumatisk gigt, lupus, psoriasis, IBD.
• Respiratorisk: KOL, astma (kronisk luftvejs-inflammation).
• Nyre: CKD-progression.

Vigtige inflammatoriske mediatori

Cytokiner (TNF-α, IL-1β, IL-6), CRP, adipokiner, NF-κB-bane, inflammasomer.

Modificerbare drivere

• Dårlig kost (ultra-behandlet, højt sukker, trans-fedtsyrer)
• Fysisk inaktivitet
• Fedme (visceralt fedt = endokrin organ, der udskiller cytokiner)
• Rygning, forurening
• Kronisk stress, dårlig søvn
• Tarm-dysbiose

Konklusion

At målrette inflammation gennem livsstil (anti-inflammatorisk kost, motion, vægttab, søvn, stressreduktion) og, når det er indikeret, medicinsk terapi, er centralt for forebyggelse og håndtering af kronisk sygdom.